En rejse gennem vand og klimaberedskab
Hvordan forbereder vi os på en fremtid med mere vand og voldsommere klimakatastrofer? Mød dokumentarinstruktør Phie Ambo i samtale med klimaforsker Nina Baron om klimaberedskab, håb og handlemuligheder. Samtalen modereres af journalist Signe Iversen.
I ‘Ilden, Vandet, Jorden, Luften’ udforskes Nordens klimaforandringer gennem de fire elementer. Dokumentaren viser tydeligt, hvordan klimakatastrofer bliver stadig hyppigere og mere omfattende. Men hvordan kan vi som samfund og som individer handle konstruktivt i en fremtid præget af oversvømmelser, ekstremt vejr og stigende vandstand?
I denne samtale møder du dokumentarfilmens instruktør, Phie Ambo, i samtale med klimaforsker Nina Baron. Samtalen modereres af journalist Signe Iversen. Sammen tager de os med på en rejse gennem vandets rolle i klimakrisen og fokuserer på, hvordan viden, fortællinger og handling kan bidrage til at styrke vores klimaberedskab.
Samtalen bevæger sig mellem dokumentarfilm, forskning og fremtidsudsigter og inviterer publikum til at tænke med: Hvordan forbereder vi os uden at miste håbet?
Denne samtale vil være på dansk.
