En hyldest til den skjulte verden under jordens overflade!
Kom med ned under jorden, når vi viser 'Underland' i Cisternerne.
Fra mægtige og mytiske grotter, til menneskeskabte vidundere, vores verden strækker sig langt under vores fødder. Baseret på den bedstsælgende bog af Robert Macfarlane, er ‘Underland’ en hyldest og udforskning af alt det, der findes under jordens overflade.
Kom med når vi inviterer på en helhedsoplevelse med en filmvisning under jorden i det gamle vandreservoir og nu kunsthal, Cisternerne. Husk godt med varmt tøj – underverdenen er kold!
I entréen kan man købe varme drikke, men man er også velkommen til at medbringe en termokande.
Vi laver to visninger af samme film mandag den 16.marts: Kl.17.30 og kl. 20.00.
Denne visning præsenteres i samarbejde med Frederiksberg Museerne.
