En fejring af Merckx
Mød de danske cykel-legender Brian Holm og Leif Mortensen, når de fejrer deres ikon, den fantastiske Eddy Merckx.
Hvordan bliver man en legende? For belgiske Eddy Merckx blev interessen for cykelsporten ikke blot definerende for ham selv, men for hele sporten. CPH:DOX inviterer på en hyldestaften til cykelrytteren over dem alle! Sammen med de to tidligere professionalle cykelryttere Brian Holm og Leif Mortensen, kigger vi tilbage på en legendarisk karriere, på den utvivlsomme indflydelse han har haft på cykelsporten helt frem til i dag og stiller spørgsmålet: Er Eddy Merckx stadig den største cykelrytter nogensinde?
Samtalen er på dansk.
