Det kraftfulde ved civil ulydighed
Hvis jeg ikke kan ændre noget med min stemme, kan jeg gøre det med min krop. I samarbejde med Demokrati Garage inviterer vi til en talk om aktivisme, mobilisering og bevægelsers livscyklus. Mød aktivisterne José Arce og Nanna Dahler samt Alex Cuzzolino fra Ulydig Retshjælp til en samtale om civil ulydighed. Samtalen modereres af Julia Suárez-Krabbe, der bl.a. forsker i statsautoriseret racisme i danske udrejsecentre.
‘Everybody to Kenmure Street’ finder sted en tidlig Eid-morgen i 2021, hvor et nabolag i Glasgow spontant mobiliserer sig for at stoppe deportationen af deres to naboer. Dokumentaren viser kraften i at sætte sin krop i spil for at stå op imod uretfærdighed, og hvordan solidaritet kan skabe konkrete resultater.
Deportationen stoppes, og nabolaget vinder. Sejren giver anledning til at reflektere over spørgsmålet: Hvordan tager civil ulydighed form i Danmark, hvor deportationer ofte er mindre synlige?
Med afsæt i filmens fortælling dykker vi ned i, hvordan aktivister i Danmark mobiliserer, organiserer sig og gennemfører aktioner. I en tid, hvor denne form for aktivistisk arbejde i stigende grad kriminaliseres og bliver mere risikofyldt, sætter vi også fokus på de juridiske rammer for civil ulydighed.
Mød José Arce anti-racist aktivist fra Freedom of Movement Research collective, Nanna Dahler tidligere No-Borders-aktivist og ph.d.-kandidat i kønsstudier samt Alex Cuzzolino fra Ulydig Retshjælp. Mød José Arce, antiracistisk aktivist fra Freedom of Movement Research Collective, Nanna Dahler, tidligere No-Borders-aktivist og ph.d.-kandidat i kønsstudier, samt Alex Cuzzolino fra Ulydig Retshjælp – og Julia Suárez-Krabbe, forsker i racisme, menneskerettigheder, og dekolonisering, som modererer samtalen.
Kom til en inspirerende talk i Demokrati Garage, et uafhængigt mødested og innovationsrum i Københavns Nordvest kvarter, der har til formål at styrke og forny demokratiet. Stedet er åbent for alle og danner ramme om demokratisk deltagelse, fællesskab, samarbejde og dialog.
Denne samtale vil være på engelsk.
