Astrid Lindgrens krigsdagbøger og åndelig oprustning i Norden – Film og samtale med Bertel Haarder
Astrid Lindgren-portræt og samtale med tidligere folketingsmedlem og forfatteren bag ‘Sjælespark’, Bertel Haarder, om den åndelige oprustning i Norden.
De fleste børn i Norden kender Astrid Lindgrens værker. I 80 år har hendes litteratur frembragt smil og tårer hos børn såvel som voksne, men hvor mange kender egentlig årsagen bag Pippi? I forbindelse med filmen ‘A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren’ om den store svenske forfatters bearbejdning af 2. verdenskrig, dykker vi ned i den fælles nordiske kulturarv og kigger nærmere på det, der binder os sammen, når verden ellers synes at splitte os ad. Sammen med tidligere folketingsmedlem, mangeårige minister og forfatter bag ‘Sjælespark’, Bertel Haarder, taler vi om åndelig oprustning, Astrid Lindgrens forenede værdier og det nordiske fællesskab. Eventet præsenteres i samarbejde med Cinemateket og Det Danske Filminstituts formidlingsprojekt Norden på film.
Om Norden på film
‘Norden på film’ bygger bro mellem nordiske lande med film. Projektet åbner den nordiske filmskat og bruger levende billeder til at vække nysgerrighed, skabe forståelse og starte samtaler på tværs af grænser – i klasselokalet, online og i biografen. Initiativet er skabt af Det Danske Filminstitut med støtte fra A.P. Møller Fonden og i tæt samarbejde med nordiske cinemateker, filmarkiver og andre nordiske partnere. Læs mere om projektet på nordenpaafilm.org
Eventet præsenteres i samarbejde med Cinemateket og Det Danske Filminstituts formidlingsprojekt Norden på film.
Samtalen er på dansk
