White Hot Iron Rainbow
Maria Meinild / Danmark & Sverige / 2026 / Verdenspremiere / 8 min
Termisk infrarød undersøgelse af hvordan kroppe reagerer, tilpasser sig og søger forbindelser i en verden, der er formet af overvågning og formidlet vold.
Et termisk kamera er typisk et værktøj, der bliver brugt i militært øjemed og tli overvågning. I stedet for at registrere almindeligt lys, visualiserer de termiske kameraer varmeudstråling og maler et farverigt, forvrænget og psykedelisk billede af den verden, vi kender. ’White Hot Iron Rainbow’ er udelukkende filmet med termiske kameraer og undersøger, hvordan kroppe reagerer, tilpasser sig og søger forbindelser.
Gennem de termiske kameraer – og en todelt skærm – bliver de menneskelige former abstrakte og forvandles til varmekoder, så liv transformeres til mønstre af temperaturer og bevægelser. Men selv inde i den teknologiske abstraktion er der lommer af intimitet, begær og modstand.
