ti y l tt e dr ps ff sp c
Anne Gry Friis Kristensen / Danmark / 2026 / Verdenspremiere / 20 min
Feltoptagelser fra Atacama-ørkenen i Chile og analoge 8 mm-billeder udforsker de kornede, lydløse teksturer af sand, støv og støj.
Lyd- og filmkunstneren Anne Gry Friis Kristensens nye filmværk er blevet til i Atacama-ørkenen i Chile, hvor lydsidens field recordings er optaget on location parallelt med filmens grynede, analoge smalfilmbilleder. ‘ti y l tt e dr ps of sp c ‘ (som, hvis man giver sig selv lov til at udfylde de blanke felter, kan læses som ‘tiny little drops of space’) er et sensorisk, stedsspecifikt værk, der udforsker de taktile kvaliteter ved sand, støv og støj i de golde landskaber. En audiovisuel oplevelse, der med levende billeder – og ikke mindst lyd – som sit magiske medium genskaber ørkenen inde i os selv.
