Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

The Stones & Brian Jones

slider navigation
The Stones & Brian Jones

The Stones & Brian Jones

Nick Broomfield / Storbritannien / 2023 / 93 min

Geni, sexsymbol, misbruger. Instruktøren bag ‘Kurt and Courtney’ og ’Marianne and Leonard: Words of Love’ opruller historien om Rolling Stones-ikonet, der på mystisk vis endte sine dage på bunden af en svømmepøl blot 27 år gammel.

Med dybdeborende interviews og arkivmateriale, der her ser dagens lys for første gang, kortlægges Brian Jones’ glamourøse og selvdestruktive liv som stiftende medlem af det nok største rockband i musikhistorien, The Rolling Stones. Efter Jones’ sagnomspundne død blev han hurtigt glemt, men manden med den karakteristiske blonde hjelm af hår skrev nogle af bandets mest skelsættende sange og modtog flere fanbreve og hyl til koncerterne, end de andre medlemmer i de tidlige 60’ere. Broomfield dokumenterer både den velkendte nedadgående spiral: Jones blev rigere og rigere, men i takt med at han blev marginaliseret af sine bandkammerater, blev pengene brugt på et eskalerende stofmisbrug. Nick Broomfields eget blik på sagerne er som altid til stede i filmen, og her insinuerer han, at forholdet til Jones’ konforme forældrene – der vendte ryggen til deres søn og hans vej i livet – også var stærkt medvirkende hans fatale deroute. Mest af alt er filmen dog præcis det man ønsker om en film om rullestenene: Sex, drugs & rock n’ roll for fuld udblæsning!