The Shards
Masha Chernaya / Georgien & Tyskland / 2024 / 89 min
En cinematisk dagbog i tusind stumper og stykker fra den unge, russiske undergrund mod Putin - skabt af en kunstner på flugt fra det Rusland, hun ikke længere kan genkende.
Det er foråret 2022. Den unge, russiske kunstner og filmskaber Masha forbereder sig på at forlade landet. Protest, desillusion, flugt fra et brutalt styre – alle grunde til at rejse er lige gode. ‘The Shards’ er en cinematisk dagbog fra en verden, der er ved at falde fra hinanden, en collage af skår efter Mashas opbrud. Hendes mor bliver alvorligt syg, hendes kæreste flygter fra sin indkaldelse som soldat, og hendes venner søger tilflugt på den nihilistiske og punkede undergrundsscene af vilde nætter, druk og arrangerede slagsmål. Midt i alt dette står Masha selv, alene med sin vrede. Resultatet er et hårdt og råt filmværk, der i kunstnerisk kompromisløst kan måle sig med enhver. Vinder af hovedprisen på den ansete filmfestival Doclisboa.