The Phantom Pain of Rojava
Maryam Embrahimi / Sverige & Norge / 2026 / Verdenspremiere / 81 min
I et hemmeligt hus i det nordlige Syrien lever sårede, kurdiske guerillasoldater med fantomsmerter i skyggen af en svigtet revolution. En Emmy-vindende instruktørs skildring af fem år i et hemmeligt fællesskab.
En mand i kørestol ruller rundt og leder efter sine benproteser. Ingen har set dem. Men det er heller ikke første gang, at hans spøgefulde venner har gemt dem for ham. ‘The Phantom Pain of Rojava’ er en efterkrigsfortælling fra Rojava, en autonom kurdisk region i det nordlige Syrien. Gennem fem år har den Emmy-vindende instruktør Maryam Ebrahimi fulgt fire venner på et hjem for sårede soldater. Resultatet er et nærværende portræt af sårede modstandfolk.
Engang blev de hyldet som helte i kampen mod ISIS. I dag lever de med deres amputerede kroppe og fantomsmerter i ly for en ny og usynlig dronekrig. Teknologien har forandret slagmarken og flyttet kamppladsen fra jorden til luften. De kurdiske guerillasoldater terroriseres af de nye, ubemandede maskiner, der overvåger og angriber dem fra tusindvis af kilometers afstand. Med en dybt personlig tilgang og enestående nær adgang følger Ebrahimi deres kamp for at genopbygge deres kroppe og fastholde troen på den Kvinderevolution, de har viet deres liv til at beskytte.
