Silent Night
Jonathan Schaller & Philipp Schaeffer / Tyskland / 2024 / Verdenspremiere / 14 min
En intelligent og akut refleksion over det absurde ved religiøs turisme under en bustur til Betlehem.
En gruppe internationale turister er på en halvdagstur til Betlehem for at besøge religiøse steder. Men byen er i strejke, frokosten kan ikke leveres som planlagt, og souvenirbutikkerne er lukkede. Deres to guides – den ene israeler, den anden palæstinenser – har hver sine grunde til ikke at fortælle deres gæster, hvad der foregår. Da turisterne besøge, hvad der efter sigende er Jesu fødested, er der en mumlen blandt de handlende på gaden om en voldsom hændelse dagen før. Bynavnet Betlehem giver julefornemmelser hos to milliarder kristne, og billeder af et barn i en krybbe dukker op på nethinden. Men hvad er der at se i dag – og hvad forbliver uset?