Out of School
Hind Bensari / Marokko & Danmark / 2026 / Verdenspremiere / 70 min
I en isoleret landsby højt oppe i Marokkos Atlasbjerge bliver et søskendepar tvunget ud af skolegang, før barndommen er forbi.
12-årige Mohamed kan ikke længere fortsætte sin uddannelse. Hans forældre har ikke råd til at sende ham på den 35 kilometer lange vej til den nærmeste skole med udskoling. Uden skolegang begynder drømmene om et arbejde i byen og at kunne løfte sin familie ud af fattigdom at svinde ind. Hans søster Fatima, der skal til at afslutte sidste klasse i landsbyskolen, håber at undgå samme skæbne. Hun drømmer om at blive lærer. Gå med jeans på arbejde. Hun vil have et liv, der rækker ud over husarbejde og ægteskab.
‘Out of School’ følger to børn fra den første generation i landsbyen med adgang til et klasseværelse. Når skolen slutter efter fem år, slutter løftet, den bærer på, også. Det, som venter, er ikke en ungdomstid fuld af opdagelse, men en meget hastig indgang til et voksenliv fuldt af ansvar . En coming-of-age-fortælling fra en marrokansk landsby, hvor afstanden mellem drøm og virkelighed er næsten ubærlig.
