Movement
Benjamin Muasya / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 20 min
En hyldest til dansegulvet og undergrundsklubberne som et sted, der fejrer frihed og forskellighed, og som trodser presset fra normer og systemer.
‘Movement’ fejrer dansegulvets universelle, samlende kraft og de mennesker, der lægger liv og sjæl i at holde undergrundsklubberne kørende mod alle odds. I september 2023 mødtes arangørerne fra Istanbuls Sirän-kollektiv med Endurance fra København for at udforske det politiske potentiale i klubmiljøet, hvor mennesker samles for både at udleve og opløse deres forskelligheder i én samlet, transcendental bevægelse på dansegulvet. Benjamin Muasya dokumenterer solidariteten, samtalerne og tankerne bag de to undergrundsscener i ‘Movement’ på et tidspunkt, hvor presset fra det omgivende samfund – og fra gentrificeringen af verdens byer – hænger over klubmiljøet.