K-Number
Seyoung Jo / Republic of Korea (South Korea) / 2024 / International Premiere / 112 min
En koreansk-adopteret kvinde søger svar på sit biologiske ophav, men ender med at optrævle den internationale adoptions skyggesider. En eksistentiel detektivfilm med røde tråde til Danmark.
Mioka Miller har mange gange besøgt Korea i sin søgen efter sin biologiske familie – uden held. Hun blev efter sigende fundet på gaden i 1974 og bortadopteret. Men Mikoa var hverken forældreløs eller efterladt, så hvorfor blev hun sendt til udlandet? ’K-Number’ er en undersøgelse af adoptionens historie i Korea, men den er også en gribende, personlig fortælling om en kvindes forsøg på at finde svar. Turen fører gennem det koreanske bureaukrati og videre til Danmark og Sverige. Adoptionsbureauet viser sig at være knap så samarbejdsvillige, de oprindelige papirer er unøjagtige, og det viser sig, at Mioka langt fra er den eneste, der er er bortadopteret under mystiske omstændigheder. Rejsen udvikler sig til en mission om at kulegrave den systematiske børneeksport, og tager en foruroligende drejning, da det viser sig, at mængden af forsvundne børn i nogle år nærmest var identisk med antallet af bortadopterede. Tilbage står spørgsmålet, om Mioka nogensinde vil blive genforenet med sin biologiske mor.