slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Dust & Flow + I Think We Begin as Light

          Rikke Luther, Emma Harris & Sille Skovgaard / Iceland, Svalbard and Jan Mayen, Sverige, Danmark & Grønland / 69 min

          Mudder kan fortælle os meget om planetens dybe fortid og mulige fremtid – og ‘Dust & Flow’ er filmen, der oversætter dets tavse sprog i en fabulerende tankestrøm. Et tværdisciplinært og tankevækkende filmværk af kunstneren Rikke Luther, som med stort intellektuelt vingefang sætter form på det flydende stads og analyserer hvad det betyder for vores opfattelse af geologi og klima.

          Kan et samarbejde mellem planter, lys og mikroorganismer vise os en ny og mere frugtbar vej for landbruget? ‘Jeg tror, vi starter som lys’ tager dig med på en rejse under jordens overflade og møder de danske landmænd, der gør forsøget.

          Dust & Flow: Muds, Movement, Time, Scale

          Dust & Flow: Muds, Movement, Time, Scale

          Rikke Luther / Iceland, Svalbard and Jan Mayen, Sverige, Danmark & Grønland / 2025 / Verdenspremiere / 29 min

          Mudder kan fortælle os meget om planetens dybe fortid og mulige fremtid - og her er filmen, der oversætter dets tavse sprog i en fabulerende tankestrøm.

          Jorden bevæger sig under vores fødder. Klimatiske ændringer har planetariske konsekvenser, og hvor billedkunstnere tidligere var mere optaget af landskaber, har den den danske kunstner Rikke Luther vendt sig mod det nyeste fænomen: ‘Mudderskaberne’.

          ‘Dust & Flow’ er et tværdisciplinært og tankevækkende filmværk med enormt intellektuelt vingefang, som sætter form på det flydende stads og analyserer hvad det betyder for vores opfattelse af geologi og klima, men af også politiske og sociale bevægelser i samtiden. Til sine storslåede billeder fra Island, Gotland og Svalbard har Luther skrevet en original tekst, som skuespilleren David Bateson performer på lydsiden.

          I Think We Begin as Light

          I Think We Begin as Light

          Emma Harris & Sille Skovgaard / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 40 min

          Kan et samarbejde mellem planter, lys og mikroorganismer vise os en ny og mere frugtbar vej for landbruget? Tag med på en rejse under jordens overflade og mød de danske landmænd, der gør forsøget.

          Lige under vores fødder ligger et levende økosystem indhyllet i mystik. Et tavst og travlt samfund af svampe, bakterier og andre mikroskopiske organismer, der understøtter jordens naturlige evne til at filtrere vand, lagre kulstof og i sidste ende dyrke fødevarer. Men efter årtier med industrielt landbrug er der om 20 sæsoner ingen frugtbar jord tilbage at dyrke. 

          Det forsøger en række regenerative danske jordbrugere at lave om på gennem endeløse eksperimenter med at dyrke levende landskaber. Men gradvist indser de, at der ikke findes simple løsninger i naturen.

          ‘Jeg tror, vi starter som lys’ er en etnografisk rejse under jordens overflade, der udforsker de komplekse forhold mellem mikroorganismer, planter og sollys. En sanselig og poetisk film om jorden, der forsvinder under os – og om dem, der kæmper for at genskabe den.