Close to Home
Shubhdeep Singh Parwana / Danmark & Indien / 2025 / Verdenspremiere / 24 min
Et enkelt og smukt portræt af en filmskaber og hans indiske far, optaget i ét langt take på en bænk i Punjab.
To mænd sidder på en bænk. Man ved ikke helt hvor, men som deres samtaler folder sig ud, går det op for én, at de er far og søn, og at deres fælles historie er lang, kompleks, fuld af varme og måske har et ømt punkt eller to. Filmskaberen Shubhdeep Singh Parwanas far emigrerede fra Punjab til København i 1974, stiftede familie og skabte sig en tilværelse. I 2013 besluttede han sig at flytte tilbage til Indien efter næsten 40 år i Danmark. ‘Close to Home’ er en enkel og smuk film i ét langt take, der rummer både humoren, kærligheden og stilheden mellem far og søn – og som ikke mindst også giver plads til en nabo eller god ven, der tilfældigvis cykler forbi og lige skal sige hej.