slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
BØRNE:DOX - Vores børnehjem / Ik' så mange penge

BØRNE:DOX – Vores børnehjem / Ik’ så mange penge

0 / 63 min

2 nye danske dokumentarfilm for børn af Mette Mailand - eksklusivt til DOX:DANMARK!

“Ik så mange penge” 
Hvad er fattigdom? Er der fattige børn i Danmark? Fem børn og teenagere fortæller om at vokse op i en familie, hvor pengene er små. Lotus på 12 år er usikker på, om hendes venner dømmer hende, fordi hun aldrig har råd til noget. Hun flover sig over at tage venner med hjem, fordi der er så rodet. Hendes mor er arbejdsløs med en alvorlig arbejdsskade og mangler overskud. Isak er blevet rigtig god til at designe billige måltider og lave mad for at hjælpe sin mor og lillesøster, men også han kender til tillbudsjagt og havregryn sidst på måneden. Isak, Mathias, Lotus, Anthon Carl og Henrietta er helt almindelige danske børn og teeangers som alle andre, men deres familiers fattigdom mærker dem og det fanger filminstruktør Ulla Søe fornemt i denne lille perle fuld af venskab, håb og rå kærlig ærlighed om at vokse op i fattigdommens skygge.
“Vores børnehjem” 

 
“Vores børnehjem

Fire danske børn på børnehjemmet Skovgården inviterer os modigt og ærligt ind i deres verden. Filminstruktøren Ulla Søe har gennem et år fulgt dem gennem både glade og svære øjeblikke. Thais, Tobias, Lærke og Sarah er alle mellem 7 og 11 år og kan ikke være hos deres forældre, fordi de ikke kan passe godt nok på dem. Selvom intet er normalt, når man som barn er ramt af det allersværeste, er der alligevel meget i børnenes liv, der ligner andre børns. De børster tænder om morgenen, de går i skole, og de får læst højt af de voksne om aftenen. De glæder sig til fødselsdage, slik-dage og iPad-tid, og de synes, at det er rart, når deres yndlingsvoksen skal putte dem eller nusser dem i håret. Der er gode dage og dårlige dage, når man savner sine forældre og ville ønske, at tingene var anderledes.