All Rivers Spill Their Stories to the Sea
Jeanie Finlay / Storbritannien / 2026 / Verdenspremiere / 90 min
En bølge af bibelske plager ramler sammen i det nordøstlige England, hvor fiskere, øko-aktivister og driftige erhvervsfolk kæmper om fremtiden efter Brexit. En højaktuel udkantshistorie med stærk lokal kolorit.
Tiderne er ikke, hvad de har været. Fiskeren Stan Rennie og hans familie har fisket i farvandene nordøst for England i århundreder. Men nu har en bølge af bibelsk plager ramt de små samfund på østkysten, som historisk har været et ‘udkantsområde’ fjernt fra London, hvor man enten var fisker eller fabriksarbejder.
Forureningen har gjort krabberne giftige, og det er så godt som umuligt at leve af fiskeriet. Brexit har ikke ligefrem gjort tingene bedre, og mens fiskerne kalder til alarm og kaster sig ind at forsvare havet, nærer driftige lokalpolitikere visionære planer om en ny industriel storhedstid.
Jeanie Finlay (‘Your Fat Friend’, CPH:DOX 2024) går til den komplekse sag med et sobert klarsyn, men også med en fornem indlevelse i et fællesskab, der ikke har været vant til at have en offentlig stemme. Det kammeratlige sammenhold er til gengæld stærkt, og man får en pint på pubben, mens man planlægger, hvordan kortene skal spilles.
