All About the Money
Sinéad O'Shea / Irland / 2026 / 96 min
Pengenes forbandelse og fortidens skygger hjemsøger en ung og ultrarig anti-kapitalist fra en af USAs rigeste famillier i en af årets mest utrolige historier.
Fergie Chambers er en mand af dybe modsætninger. Han stammer fra en af USAs rigeste familier, som han har brændt alle broer til. Han er ung og rig nok til at gøre, hvad han vil. Som for eksempel at finansiere et hardcore-kommunistisk landkollektiv i Massachusetts, der har som mål at smadre kapitalismen. Det projekt går ikke som planlagt – og det er kun begyndelsen.
‘All About the Money’ er en utrolig historie om penge, magt og begge deles dybe forbandelse. Med en plaget sjæl i hovedrollen og med fuld adgang til hans dramatiske og omtumlede liv, har Sinéad O’Shea skabt en fortælling, hvor vi oplever hvert vanvittige twist, mens det hele foregår – og det er virkelig ikke så lidt. Men hvor længe kan Fergie flygte fra sin egen fortid?
