A Sweetness from Nowhere
Ester Bergsmark / Sverige & Norge / 2026 / Verdenspremiere / 86 min
En performativ og visuelt eksplosiv forvandlingskugle af en film, hvor levede erfaringer tager form i en konstant tilblivelse.
Den svenske kunstner Ester M. Bergsmark laver film, hvor alle kunstarter mødes i en kontemporær hybrid af former og strategier – og når man ser ‘A Sweetness from Nowhere’ får man ikke bare en oplevelse, der ikke ligner noget andet. Man forstår også, hvorfor den kun kan se sådan ud. Materialet er eksistentielt, erfaringerne bor i kroppen, og de politiske kampe er personlige.
Med en slidt herskabslejlighed som sin dramatiske scene udspiller der sig et gådefuldt kammerspil, sat i gang af en personlig krise, som filmen sætter ord og billeder på i en tilblivelsesproces, hvor forandringen er eneste konstant. Dyr som vandmænd og pungrotter spiller døde for at overleve i en barsk natur. Den samme strategi er et skridt på vejen mod heling i Bergsmarks performative filmværk, som i et visuelt eksplosivt billedsprog lader tanker, følelser og handling mødes i en forvandlingskugle af en fortælling om at finde tilbage til livet, begæret og sig selv.
