A Fox Under a Pink Moon
Mehrdad Oskouei & Soraya - / Iran, Tyrkiet & Grækenland / 2025 / dansk premiere / 76 min
Over fem år dokumenterer unge Soraya sine gentagne flugtforsøg fra Iran mod Europa med sin mobiltelefon. Et prisvindende, upoleret selvportræt.
Soraya er vokset op i Iran som datter af afghanske flygtninge. Hendes far døde tidligt, hendes mor flygtede senere til Europa, og Soraya blev efterladt hos en voldelig onkel. I dag er hun gift med en mand, der viderefører kontrollen og volden. Men så beslutter hun sig til at flygte.
Filmen er fortalt udelukkende gennem Sorayas egne optagelser, filmet med hendes Galaxy-telefon. Kameraet bliver hendes eneste fortrolige: Vi følger hende på flugtruterne, i skjulestederne og i hjemmet med den voldelige ægtemand. Den 16-årige Soraya bearbejder sin frygt og sorg gennem kunsten. Figurerne fra hendes akvareller vækkes til live: en ræv, der ledsager hende, og en lyserød måne, der våger over hende. ‘A Fox Under the Pink Moon’ vandt hovedprisen på IDFA og er en bevægende førstehåndsberetning om flugt, kunst og modstand – og et sjældent selvportræt af en ung kvinde, der nægter at lade sit liv reduceres til et spørgsmål om pas og grænser.
