slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

A Century in Sound

slider navigation
A Century in Sound

A Century in Sound

Nicholas Dwyer & Tu Neill / Japan & New Zealand / 2024 / Verdenspremiere / 101 min

En meditativ og silkeblød rundtur til tre forskellige, fascinerende og særprægede japanske lyttecaféer, der tilbyder et fordybende, musikalsk frirum midt i Tokyos kaotiske gader.

I Japan findes der en unik tradition for særlige lyttecaféer. Cafeer, hvor man kan komme ind og sætte sig og fuldstændigt overgive sig til én bestemt type musik, mens man drikker en kop kaffe, læser avisen eller stirrer lige ud i luften. Lyttecaféerne, eller Onagku Kissa, som er den lokale term for musikcafeerne, er et kulturelt mødested, hvor lokale i årtier er kommet for at mindes og ærbødigt lytte til musik, de elsker. Med japansk sans for specifikt og veldrejet håndværk og enorm dedikation er det selvfølgelig lyden, der er i minutiøs fokus på de forskellige cafeer. Et sted har droppet madservering, fordi bestik på tallerkner potentielt kan larme for meget, mens andre har brugt årevis på at finpudse lydsystemer og pladespillere for at optimere lyden så absolut som muligt. I tre forunderlige, velkomponerede episoder sætter ’A Century of Sound’ fokus på tre caféer, der spiller henholdsvis jazz, japansk rock og city-pop og klassisk musik. Indehaverne, deres historier og katte bliver introduceret. Ens for alle tre caféer er, at de tilbyder en meditativ pause fra Tokyos – og resten af verdens – uendelige kaos. En stilfuld tidslomme af minder og fortid midt i al virvaret. 

De tre episoder indgår i en serie bestående af i alt seks afsnit, og vises her som en samlet film.