50 Meters
Yomna Khattab / Egypten, Danmark & Saudi Arabien / 2025 / Verdenspremiere / 72 min
Dybt charmerende, egyptisk debut fra et svømmebasin i Cairo, hvor en voksen datters forhold sin godmodige far er universelt genkendeligt i sin tøvende vals rundt om livets store spørgsmål.
Yomna kæmper med at få sin første film lavet. Det er ikke let at finde sit eget udtryk uden den rette hovedperson. Og her kommer hendes godmodige far bogstaveligt talt ind i billedet. Han er en ældre herre, men er ung af sind og har mange venner, som han tilbringer sin tid med omkring et udendørs svømmebasin midt i Cairo. Yomna vender kameraet mod sin far, og så bliver hendes film ellers til for øjnene af én. For selvom hendes far en herlig gut, har han måske ikke været så god til at åbne sit hjerte omkring livets dybere spørgsmål overfor Yomna. ’50 Meter’ er en umiddelbart enkel film, der ikke er bange for at svømme ud på den dybe ende, og som tager sin ‘less is more’-filosofi til helt nyt niveau af ‘more’. Man glæder sig allerede til at se Yomna Khattabs næste film inden hendes debut overhovedet er slut.