slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

Preemptive Listening

slider navigation
Preemptive Listening

Preemptive Listening

Aura Satz / Storbritannien & Finland / 2024 / Verdenspremiere / 89 min

Lyd- og filmkunst på innovative bølgelængder i et participatorisk værk, der undersøger sirenens funktion og symbolværdi i en tid med overlappende naturlige og menneskeskabte katastrofer. Med bidrag fra 20 forskellige lydkunstnere.

Et umiddelbart enkelt og velkendt objekt bliver genstand for en vildtvoksende, men velorkestreret refleksion over at leve i en krisetid af overlappende katastrofer. Objektet er de sirener, man aldrig lægger mærke til før de pludselig går i gang og signalerer en nødsituation. Sirener er civilisationens formelle indikator på et akut kontroltab. Kunstneren Aura Satz’ aktuelle forskning i sirener finder sin definitive form i denne på én gang konkrete og abstrakte meditation over kriser, katastrofer og de (lydlige) tegn, de indskriver i verden. Værkets lydside er produceret i samarbejde med over 20 musikere, der alle gentænker sirenen. I en tid, hvor moderne tænkning og videnskab ikke er i stand til at levere tilstrækkelige løsninger på igangværende og eskalerende nødsituationer, ses sirenen som et prisme af muligheder for fremkomsten af nye opfattelses- og reaktionsmåder.