Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation
trailer

Eureka

slider navigation
Eureka

Eureka

Lisandro Alonso / Frankrig, Portugal, Tyskland, Argentina & Mexico / 2023 / 146 min

Den argentinske troldmand Lisandro Alonso har taget et ordenligt trut i tryllepiben og er tilbage med sin første spillefilm i 10 år, og den har været værd at vente på. Tre fortællinger vævet sammen af en kosmisk, post-kolonial drømmelogik.

Ingen laver film som Lisandro Alonso. Den argentinske særling lagde med sine første film grunden for den minimalistiske ‘Slow Cinema’-bevægelse, der tegnede 00’erne, men har med sine seneste to film – ‘Jauja’ fra 2014 og den nye ‘Eureka’ – foretaget en uventet bevægelse ind i et ukendt og frit fabulerende land. ‘Eureka’ er en cinematisk forvandlingskugle i tre dele, der måske/måske ikke er forbundne af en kosmisk, post-kolonial logik. Her møder vi Viggo Mortensen som hævntørstig cowboy i det Vilde Vesten, inden vi i et spring gennem tid og rum føres til nutidens Pine Ridge-reservat i South Dakota, hvor en kvindelig politibetjent (en eminent præstation af Alaina Clifford) gør hvad hun kan for at hjælpe sine medmennesker blandt områdets udsatte, oprindelige folk. Den tredje del foregår i den brasilianske regnskov i 1970’erne. Den bedste måde at opleve ‘Eureka’ på er at lade sig omslutte af dens drømmeriske sammenhænge og finde ens egen vej.