Seeds
Brittany Shyne / USA / 2025 / 122 min
Sundance-vinderen, som skildrer livets gang blandt sorte bønder i de amerikanske sydstater, giver et levende og rigt billede af en verden i historisk forandring, smukt fotograferet i sort-hvid.
Et af de store gennembrud på årets Sundance filmfestival var Brittany Shynes debutfilm, der modtog prisen for bedste amerikanske dokumentar. ‘Seeds’ er en lyrisk og jordnær skildring af livet, arbejdet og fællesskabet blandt sorte farmere i de amerikanske sydstater. De smukke og fotografiske sort-hvid har et tidløst skær, der forbinder historien med nutiden.
Men trods sin store loyalitet over for de lokale miljøer, tegner den et alt andet end et rosenrødt og længselsfuldt billede. Farmerne er udfordet fra alle sider, og har mistet svimlende mængder land til hvide jordejere gennem de sidste hundrede år. ‘Seeds’ ser styrken i fællesskabet og i den faglige stolthed, og så har den et formidabelt blik for de små detaljer i hverdagen, der vokser sammen til et komplet (og komplekst) univers, rigt på tekstur og følelsen af ægte, levet liv.