Anbefalinger til weekendens festivalprogram
Fredag 21. marts 2025
Kære festivalgænger
Weekenden står for døren og foråret lurer i luften, men kulden holder stadig fast. Heldigvis er der masser af varme og store oplevelser at finde i biograferne, hvor CPH:DOX-festivalen kører på højtryk.
Fredagens program spænder vidt: Oplev en dybt rørende comeback-story om en MMA-udøvers kamp tilbage efter en tragisk ulykke, eller dyk ned i amerikansk politik med The Last Republican – et både idealistisk og humoristisk portræt af det tidligere kongresmedlem Adam Kinzinger, én af de få republikanske Trump-kritikere. Efter visningen vil der være en online-talk med Kinzinger selv.
Åbning af SOCIETY:CINEMA
Vi byder også velkommen til åbningen af SOCIETY:CINEMA i Pressen, Politikens Hus fra d. 21. – 23. marts – den ene af vores tre temascener!
Oplev bl.a. Becoming Madonna, en diskussion om kulturel appropriation vs. allyship og efterfølgende fest til alle Madonna største hits. Derudover dykker vi også ned i stærke fortællinger om alt fra Grønlands retssystem og skolevæsen, til NATO og nynazisme.
Se udvalgte highlights fra SOCIETY:CINEMA længere nede på siden.
Hvad sker der ellers?
Hvis du vil have det fulde overblik over vores program, kan du altid besøge vores kalender her eller nederst på siden for at finde netop den oplevelse, der passer til dig – eller bare gå på opdagelse i programmet.
God weekend og god festival!
Fighter / Hårdtslående norsk comeback-drama med instruktørtalk
Fredag den 21. marts kl. 19.00 i Dagmar
Norske Geir Kåre spås en stor karriere indenfor kampsporten MMA, men på en helt almindelig sommerdag bliver hele hans liv splittet til atomer, da han hopper på hovedet i vandet. Da han vågner op på hospitalet er hans ryg brækket, og han kan ikke bevæge sine ben. En rørende film om det lange, smertefulde genoptræningsforløb fuld af håb, kærlighed og venskab – og så har den en slutning, der kan få selv til de tungeste bjerge til at vakle.
Pauline Black: A 2-Tone Story / Med besøg af musikeren selv
Fredag den 21. marts kl. 19.15 i Cinemateket
Indsigtsfuld portræt-doc om britiske Pauline Black, der som forsanger i The Selecter var den absolutte frontkvinde for 70’er-fusionen af punk, mod-rock og ska med en aktivistisk, politisk undertone. Og så er stilikonet Pauline Black fortsat et af de bedst klædte mennesker på planeten. Mød filmens instruktør – og Pauline Black selv!
Online-talk med den Republikanske Trump-kritiker Adam Kinzinger
Fredag den 21. marts kl. 17.00 i Pressen
Adam Kinzinger var en af de få republikanere, der turde gå imod Donald Trump som medlem af The January 6 Committee. Nu kan du opleve filmen om ham, ‘The Last Republican’, efterfulgt af en online-talk med Kinzinger selv, der deler åbent ud om sine oplevelser og refleksioner om den dramatiske tid efter stormen på Kongressen i 2021, som betød Kinzingers eget farvel til politik efter at blive stemplet som persona non grata i MAGA-partiet.
Udvalgte highlights fra SOCIETY:CINEMA
10:00
The Golden Spurtle
Constantine Costi / Storbritannien & Australien / 2025 / Verdenspremiere / 75 min
Velkommen til VM i havregrød - og hvis det lyder gråt og kedeligt, så kan du godt tro om! En varm og virkelig morsom, skotsk film om et fællesskab, der finder den største mening i de mindste ting.
14:00
Facing War
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere / 105 min
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
18:30
Miyazaki – Spirit of Nature
Leo Favier / Frankrig / 2024 / 82 min
Fascinerende rundtur i det japanske animé-geni Hayao Miyazakis fantasifulde universer, hans 40 år lange karriere og ikke mindst hans besjælede syn på verden og naturen.
19:00
Verdens sødeste mænd
Josefine Exner & Sebastian Gerdes / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 77 min
Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder.
20:15
Memory Wars
Hendrik Löbbert / Tyskland / 2025 / Verdenspremiere / 91 min
Kan vi stole på vores egne erindringer? En amerikansk psykolog med ekspertise i hjernens evne til at opdigte sine egne sandheder tager os med ind i sit fascinerende og foruroligende forskningsfelt.
Facing War
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere / 105 min
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.