slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

Se festivalfavoritten ‘Livet og andre problemer’ i hele Danmark

Hvis du af uheldssvangre årsager ikke har mulighed for at opleve verdenspremieren på Max Kestners "Livet og andre problemer' på dettes års festival, er der godt nyt. For CPH:DOX har nemlig besluttet at sende filmen ud i biografer over hele landet fra den 21. marts.

En rejse ud i eksistensens krinkelkroge

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Max Kestners ‘Livet og andre problemer’ er åbningsfilmen på CPH:DOX 2024. Og det er heller ikke tilfældigt, at filmen er indstillet til festivalens hovedpris DOX:AWARD sammen med en række af dette års mest markante, internationale dokumentarfilm.

“Nysgerrig, komisk og inspirerende”
⭐⭐⭐⭐⭐
Soundvenue

“Jeg har sjældent grinet så meget i biografen”
⭐⭐⭐⭐⭐
Jyllands-posten

“Virkelig livsbekræftende”
⭐⭐⭐⭐⭐
Kristlig Dagblad

For danske Max Kestner hører til deroppe, blandt den internationale top. Og med ‘Livet og andre problemer’ beviser han hvorfor. Filmen er en kalejdoskopisk opdagelsesrejse ud i meningen med den menneskelige eksistens. Intet mindre. Og selvom filmen stiller langt flere spørgsmål, end den besvarer, sidder man alligevel tilbage med følelsen af at have fået lidt bedre greb om tilværelsen, når rulleteksterne løber hen over skærmen. Uden at man helt ved, hvordan det er gået til.

En slagtning, der gik verden rundt

Da slagtningen af giraffen Marius i Københavns ZOO går verden rundt for snart ti år siden, bliver det samtidig et svimlende startskud på en række eksistentielle spørgsmål for Max Kestner.

For hvorfor bliver et enkelt dyreliv pludselig så betydningsfuldt at kæmpe for? Hvilket forhold har vi mennesker til liv, til relationer, til vores egen position i økosystemet, og hvorfor forbinder vi os så forskelligt til andre arter og til vores egen? Det er blot et lille udsnit af de spørgsmål, som Kestner stiller til en række af verdens førende forskere indenfor naturvidenskaben, og deres svar sender os vidt omkring på en himmelfærd, hvor selv de mest umage fænomener virker sært forbundne.