TRE DAGE MED VIDENSKAB PÅ NATIONALMUSEET
25.-27. MARTS
Velkommen til en weekend på Nationalmuseet dedikeret til film og debat om videnskab!
Årets videnskabsfilm vises selvfølgelig under hele festivalen, men vi har også skabt en særlig videnskabsscene på Nationalmuseet: SCIENCE:CINEMA er åben i tre dage fra 25.- 27. marts. Vi åbner med premieren på Ivalo Franks film ‘The Last Human’ om livets mulige oprindelse på Grønland, fulgt af en samtale med Ivalo Frank og filmens hovedpersoner, forskerne Minik Rosing og Anja C. Andersen. Oplev også film og samtaler om rewilding af Sibiriens ødemarker, universets ‘mørke stof’, mikrobakterierne i vores kroppe, havenes flydende økosystemer og meget mere.
Kom på museum med din biografbillet
Din billet giver ikke kun adgang til de enkelte film, men også til hele Nationalmuseet på dagen i tidsrummet 10.00 – 17.00.
Du kan også som et særligt CPH:DOX-tilbud blive medlem af museets NATKLUB og få gratis entré i et helt år for 115 kr. (normalpris 215 kr.).
Science:Cinema præsenteres i samarbejde med IDA og Region Hovedstaden