Pavement-tribute (film og koncert)
Vi hylder slacker-heltene Pavement i Pavement med visning af den kreative og kalejdoskopiske film om bandet med lige så mange lag, som der er riller i en grammofonplade. Bagefter har vi sammensat et Pavement-hyldestband med musikere fra Barbro, School of X, Baby in Vain, Liss, MØ og Soleima!
Var du én af dem, der hang ud ved ‘Alternative/Indie’-hylden i pladebutikkerne tilbage i 90’erne? Så kræver Pavement nok ingen introduktion, og nu har de amerikanske slacker-helte fået en film, som er så Pavement-agtig, at man tror det er løgn. Og det er det også lidt – nogen gange! Historien om de alternative rockhelte er nemlig fortalt af den altid originale instruktør Alex Ross Perry som en kalejdoskopisk collage af referencer til både film, musik og alternativ popkultur. En underholdende og uforudsigelig film for både hardcorefans og folk, der endnu ikke aner, hvem verdens bedste band er. Til visningen i Social Cinema på Kunsthal Charlottenborg den 24. marts er der efterfølgende koncert med et til lejligheden særligt sammensat Pavement-hyldestband. Kom og slask igennem til et once in a lifetime band bestående af seks musikere, der normalvis har deres gang i bands som Barbro, School of X, Snuggle, A Good Year, Baby in Vain, Liss, MØ og Soleima.