‘Mediha’ + Talk: At overleve ISIS i Irak
En samtale med filmens instruktør, Hasan Oswald, og Irak-forsker ved afdelingen for Mellemøsten og Nordafrika ved Human Rights Watch, Sarah Sanbar, der er ekspert i krigsforbrydelser og menneskrettighedskrænkelser i Irak, om forsoning, menneskerettigheder – og Medihas historie.
Sarah Sanbar er forsker i afdelingen for Mellemøsten og Nordafrika, hvor hun undersøger menneskerettighedskrænkelser i Irak. Hun har tidligere arbejdet for ICRC i enheden Protection of the Civilian Population med fokus på konflikt og klimaforandringer, open source-undersøgelser og forebyggelse af krigsforbrydelser. Før hun kom til ICRC, arbejdede hun som Protection Specialist hos Dansk Flygtningehjælp og hos Nonviolent Peaceforce i Irak, hvor hun fokuserede på beskyttelse af internt fordrevne og forsoning efter IS. Hun har yderligere erfaring med at arbejde med fordrevne befolkninger i Jordan, Grækenland og Palæstina. Sarah har en MA fra King’s College London, en MA fra SciencesPo Paris og en BA fra Claremont McKenna College.
Præsenteres i samarbejde med Human Rights Watch.
Sprog: Engelsk