Mathilde Walter Clark introducerer ‘Animality’
Ved denne visning af Ai Weiweis nye dokumentarfilm 'Animality' introduceres filmen af en samtale mellem forfatter Mathilde Walter Clark og journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard.
Før visningen af Ai Weiweis nye dokumentarfilm ‘Animality,’ vil Mathilde Walter Clark, forfatter til ’Det Blinde Øje’, i samtale med journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard introducere og diskutere filmens tematikker, der sætter fokus på menneskets relation til og brug af dyr. Filmen viser forskellige aspekter af forholdet mellem mennesker og dyr gennem stærke og rå scener fra rundt omkring i verden. Fra kvægproduktion i Brasilien, kameler i Egypten og hvaler i Indonesien til mink i Danmark undersøger filmen menneskets kollektive forvikling og forbindelse til og med dyr. Filmen viser barskt og detaljeret menneskets brug og misbrug af dyr. Samtalen inden filmen vil diskutere aspekter af menneskets evne til at sætte sig selv først og dyrene i baggrunden i vores fortællinger og selvforståelse.
Sprog: Dansk