here and not here + Aerial + Boy Cried Wolf
Tre poetiske kortfilm om erindring, blik og identitet i en verden, der hele tiden forskyder sig: ‘here and not here’ af Andrea Zimmerman, ‘Aerial’ af Aida Berisha og ‘Boy Cried Wolf’ af Max Göran.
here and not here
Andrea Zimmerman / Palæstina & Storbritannien / 2025 / International Premiere / 30 min
En filmisk dagbog fra Vestbredden og Golanhøjderne - steder i en tilstand mellem besættelse, undertrykkelse og en levet, kollektiv erfaring.
Andrea Luka Zimmermans ‘here and not here’ er en filmisk dagbog og en rapport fra et sted, der både eksisterer og ikke findes. Værket er filmet i den besatte Vestbred og på de besatte Golanhøjder og søger en udtryksform, der anerkender de vedvarende udfordringer ved besættelsen, samtidig med at den afviser de nedsættende, partiske og reduktive definitioner af et folk under konstant og stadigt eskalerende undertrykkelse. Ved at kortlægge møder mellem mennesker og steder fejrer ‘here and not here’ ikke det falske håbs grusomme optimisme, men fejrer snarere den levede oplevelse af et dybt værdifuldt, men altid usikkert hverdagsliv.
Aerial
Aida Berisha / Danmark & Italien / 2026 / Verdenspremiere / 13 min
Et ritualistisk, audiovisuelt digt, der følger sangerinden Lei Lowe på en pilgrimsrejse gennem gamle sicilianske landskaber, hvor hun kommunikerer med Jorden i søgen efter frigørelse.
Aida Berishas værk tager udgangspunkt i en vuggevise fra Leis barndom, skrevet af hendes forældre, og beskæftiger sig med den mest intime form for arkæologi, hvor forholdet mellem fotograf og performer, observatør og selvet udforskes. Mens hun bevæger sig gennem det vulkanske terræn, forvandler hun sig til karakterer, der afspejler og eksternaliserer hendes rejse gennem sorg og genfødsel i en nærmest udenjordisk verden. Tekstur, kontrast og skygger skaber en abstrakt dialog mellem seeren og filmens æteriske natur. Et amorft kærlighedsbrev til filmkunsten selv, der væver elementer af horror, sci-fi og dokumentar sammen.
Boy Cried Wolf
Max Göran / Tyskland & Sverige / 2026 / Verdenspremiere / 23 min
Performativt videoværk optaget i en underjordisk tunnel, hvor en kunstner undersøger autoritet, lydighed og om ulve i virkeligheden er ufarlige.
Kunstneren Max Göran toner frem af mørket i en underjordisk tunnel for at efterprøve en historie, som en ven har fortalt: En finsk videnskabsmand, Erkki Pulliainen smurte engang sit ansigt ind i blod og lod en flok ulve slikke det for at bevise, at de ikke var farlige. En autoritær stemme uden for billedet – delvis instruktør, delvis dominerende mor eller måske heks – kræver endnu et take, og endnu et. Endelig ankommer ulvene. ‘Boy Cried Wolf’ er et performativt videoværk om konventioner inden for samtidskunst, videokunst, om sex, om opløsningen af grænserne for subjektivitet, venskab og lydighed, om hvad vi opfatter som virkeligt, når det sker inde i kameraets drømmeverden.