Den Sorte Skole – Ghosts & Robots
Vi runder årets festival af på Bremen Teater med en eksklusiv, audiovisuel live-uropførsel af Den Sorte Skoles nye koncertfilm og album 'Ghosts & Robots'. Inden vil der være samtale med bandet.
Kom med til en helt særlig aften, når Den Sorte Skole inviterer på en filmisk rejse ind i deres unikke univers. Gennem 10 år har de opført symfonier og audiovisuelle værker i spektakulære settings over hele verden. Fra Power Square i Beijing i Kina og Jaisalmer Fort i Rajastahn i Indien, til katedraler og kirker på tværs af Europa til Orange Scene på Roskilde Festival. Dokumentarist Simon Weyhe har fulgt Den Sorte Skole med sit kamera overalt, og denne aften kommer du helt tæt på kultduoen og deres vanvittige projekter.
Filmen er bygget op omkring deres nye album og opføres eksklusivt på CPH:DOX med Den Sorte Skole, der optræder live i en audiovisuel totaloplevelse. Før koncerten vil der være en samtale med Den Sorte Skole om tilblivelsen af værket.
17:30
Mød Bastian Emil og Brian Holm i en live-udgave af deres populære podcast Café Eddy, når de fejrer deres ikon, cykellegenden Eddy Merckx.
20:15
Et 45‑personers kor, en guitarist, en foley‑kunstner – og ikke mindst Jenny Rossander, bedre kendt som Lydmor, på scenen. Det er ingredienserne i en helt særlig liveopførelse af 'Nimue'-albummet, som folder sig ud efter filmvisningen om hende.



