CPH:DOX på Roskilde Festival 2026
Til sommer genopstår kultbiografen ‘Cinema’ efter 13 år på Roskilde Festival 2026. Som en del af programmet præsenterer vi tre dokumentarfilm fra dette års CPH:DOX. Biografen er åben for alle festivalgængere under festivalens 'First Days', som løber fra den 28. til 30. juni.
Fredag 8. maj 2026
De udvalgte film fra CPH:DOX 2026 er:
‘The History of Concrete’
En film om beton lyder måske tørt – men i John Wilsons hænder bliver det både absurd, sjovt og overraskende dybsindigt. Fra tyggegummifjernere til joggere i Queens og et uventet møde med Kim Kardashian snor historien sig i mange uventede men underholdende retninger. ‘The History of Concrete’ er en unik observationskomedie om menneskers mærkeligheder – og om at finde det ekstraordinære i det helt almindelige.
28. juni / kl. 19:00
‘Amazomania’
I 1996 dokumenteres et opsigtsvækkende møde mellem en ekspedition og Korubo-stammen i Amazonas – materiale, der dengang blev hyldet som en sensation. Årtier senere genbesøger ‘Amazomania’ historien og afdækker de etiske dilemmaer bag optagelserne. Kom helt tæt på et moralsk minefelt i en (tanke)provokerende film om den hvide mands blik og den koloniale arv.
29. juni / kl. 19:00
‘Christiania’
Christiania er et af verdens vildeste sociale eksperimenter. Efter 50 år med store drømme, stærk tobak og anarki får den farverige bydel en film, dens brogede historie fortjener. En ærlig, skæv og morsom film, der med en levende brug af fantastisk arkivmateriale trækker de historiske tråde op til i dag, og tegner et portræt af et mikrokosmos i forandring.
30. juni / kl. 19:00
Det fulde program for ‘Cinema’ er tilrettelagt af Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole og skabt i samarbejde med CPH:DOX, Europa-Parlamentet, The Why Foundation, RoskildeBio.nu og Den Danske Filmskole. Se det fulde program her.
Læs mere om filmene
The History of Concrete
Manden bag den elskede HBO-serie ‘How To with John Wilson' debuterer med sin første spillefilm, en hylemorsom og skæv undersøgelse af et fundamentalt element i bylivet: beton.
Amazomania
En farefuld ekspedition i Amazonas bliver til et moralsk minefelt i en (tanke)provokerende film om den hvide mands blik, da projektet vender kameraet mod sig selv og den koloniale arv.
Christiania
Christiania er et af verdens vildeste sociale eksperimenter. Efter 50 år med store drømme, stærk tobak og anarki får den farverige bydel en film, dens brogede historie fortjener. En ærlig, skæv og morsom film, der med en levende brug af fantastisk arkivmateriale trækker de historiske tråde op til i dag, og tegner et portræt af et mikrokosmos i forandring.



