Velkommen til vores festivalcentrum!

15. marts slår vi dørene op til vores internationalt anerkendte festivalpalæ Kunsthal Charlottenborg, som vi præsenterer sammen med vores hovedsponsor Normann Copenhagen. Kunsthal Charlottenborg er åbent hver dag under festivalen, og her kan du både se film, høre koncerter og talks, gå til fest og til udstilling. Kunsthallen er designet i samarbejde mellem Normann Copenhagen og Reffelt Brøgger Studios.

På Kunsthal Charlottenborg præsenterer vi den unikke sofabiograf, Social Cinema (her skal du købe billet til en film), kunstudstillingen #whatif (gratis), den interaktive udstilling (gratis), VR-biografen (30 kr. pr. visning) og talkrummet The Living Room (gratis). Det er også på Kunsthal Charlottenborg at filmbranchen mødes i dagtimerne til CPH:INDUSTRY, og her du møder instruktører fra hele verdenen.

Vi åbner festivalen med et brag af en fest fredag d. 16. marts i samarbejde med Boiler Room. Vi viser filmen ‘I Was There When House Took Over the World’ og efterfølgende vil der være dj-set fra legenden Marshall Jefferson. Lørdag den 17. marts fejrer vi årets gæstekuratorer med The xx Party med fest og dj-set fra Romy selv og danske First Hate.

Der er gratis adgang til selve Kunsthal Charlottenborg, og vi har åbent hver dag fra kl. 10 om morgenen til sen aften fra 15-25. marts.

Med andre ord – vi ses på Nyhavn 2!

Sammen med Normann Copenhagen præsenterer vi landets første og største sofabiograf! Social Cinema er indrettet med designsofaen ‘Sum’, og er en helt ny biografoplevelse, der opfordrer til tilbagelænede og sociale filmoplevelser.

Udforsk den virtuelle verden og oplev nye virtual reality-værker på tværs af teknologier og formater i vores store interaktive udstilling og anerkendte VR-biograf på Kunsthal Charlottenborg.

Årets udstilling om sociale eksperimenter er et samarbejde mellem Charlottenborg Kunsthal, CPH:DOX og kurator Irena Campolmi. Udstillingen består også af en filmserie ‘A Method to the Madness’. Fernisering lørdag 16. marts.

Mød mennesket bag – og foran – kameraet til seriøse samtaler, talks og inspirerende indslag. Vores interaktive videoplatform EVERYDAY har sin egen levende scene i det, vi sidste år kaldte Blue Room. Der er gratis adgang – vi ses!

I festivalens anden uge slår vi dagene op til fem helt unikke konferencedage, hvor hver dag er dedikeret til et nyt tema: Teknologi, nye formater, film & videnskab, aktivisme og kunst. Det hele foregår i vores Social Cinema!

Præsenteret i samarbejde med: