slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

Two Suns + You, My, Omma, Mama + Lichens are the Way

SUPERFLEX , Laure Prouvost & Ondřej Vavrečka / Danmark, Marshalløerne, Belgien, Frankrig, Østrig, Tjekkiet & Slovakiet / 72 min

Tre korte film, der er nomineret til CPH:DOXs kunstfilmpris og vises sammen.

Two Suns

Two Suns

SUPERFLEX / Danmark & Marshalløerne / 2024 / Verdenspremiere / 15 min

Et kollaborativt filmværk skabt af kunstnergruppen Superflex i samarbejde med fire af beboerne på Marshalløerne, hvor ekkoet af USAs mange atomprøvesprængninger stadig runger.

Mellem 1946 og 1958 testede USA 67 atombomber på Marshalløerne langt ude i Stillehavet. Tilskuere til sprængningerne sagde, at det var, som om der var to sole på himlen. Noget af det radioaktive affald på Marshalløerne blev opsamlet og opbevaret i beton i Runit Dome, som nu er farligt sårbar over for havstigninger. Lokalt er kuplen kendt som ‘Graven’, og dens imponerende masse er ikonisk og øjeblikkeligt genkendelig for marshalleserne. Ved at skille Runit Domes form ad og reorganisere den i nye konfigurationer, forvandler børnene Ahti og Aapo den fra et symbol på nuklear død og ødelæggelse til et symbol på liv og åben leg. ‘Two Suns’ er lavet af SUPERFLEX i samarbejde med Ahti og Aapo, og med deres mor Brooke Takala samt Maureen Penjueli.

You, My, Omma, Mama

You, My, Omma, Mama

Laure Prouvost / Belgien, Frankrig & Østrig / 2024 / Verdenspremiere / 15 min

Den Turner Prize-vindende kunstners nye videoværk er et feministisk ritual afholdt i en grotte i Marseille.

Kvinder af forskellige aldre og ophav mødes i bjerglandskaberne uden for Marseille. I en grotte hævet over landet samler de sig om at gennemføre et ritual i taksigelse adresseret til deres mødre. Den Turner Prize-vindende kunstner Laure Prouvost (som havde en stor udstilling på Kunsthal Charlottenborg i forbindelse med CPH:DOX 2021), arbejder i en række medier og formater, og hendes korte videoværker lever både i en installatorisk kontekst og som selvstændige væsener på biograflærredet. ‘You, My, Omma, Mama’ er en feministisk hyldest til moder- og søsterskabet fra en af de mest singulære samtidskunstnere.

Lichens Are The Way

Lichens Are The Way

Ondřej Vavrečka / Tjekkiet & Slovakiet / 2024 / Verdenspremiere / 42 min

Et nærstudie af radikalt andre livsformer, der sætter vores egen menneskelige skala i et nyt og tankevækkende lys.

Lav er fantastiske organismer. En kombination af en svampe og alger, to livsformer, der i sin tid besluttede sig for at indgå i symbiose med hinanden. Svampe har svært ved at lave fotosyntese, og alger har svært ved at nedbryde sukker. Derfor er deres forening en fordel for begge parter. Eller med andre ord: Det er bedre at leve sammen, end at leve alene. ‘Lichens are the Way’ er et kærligt og tankevækkende nærstudie i radikalt andre livsformer – og i hvad der opstår, når vi retter vores opmærksomhed mod væsener og livsformer uden for vores egen skala. Tjekkiske Ondřej Vavrečka har optaget sin herlige, organiske film ude i Canadas vildmarker, hor lavforskeren Trevor og hans partner har skabt et hjem sammen i den symbiotiske ånd fra genstanden for deres studier.