Pianist Nicolai Kornerup fortolker Sakamoto live
Pianist Nicolai Kornerup fortolker Sakamoto live efter en særvisning af 'Ryuichi Sakamoto | Opus' på SMK.
Efter en særvisning af ‘Ryuichi Sakamoto | Opus’ på SMK fortolker prisvindende pianist og komponist Nicolai Kornerup udvalgte værker af Sakamoto og fylder museets scene med klassiske toner skabt særligt til anledningen.
Nicolai Kornerup er en etableret dansk pianist og komponist med baggrund i klassisk, rytmisk og folkemusik. Han er blevet tildelt og nomineret til adskillige musikpriser og modtog Carl Prisen for bedste komponist i 2018. Kornerup arbejder som komponist, producer og arrangør for flere internationale kunstnere, herunder Kwamie Liv, Soleima, LiveStrings, Perfume Genius, Rasmus Walter, Thomas Dybdahl, Danmarks Radios Big Band og Andrea Pellegrini.
Koncerten varer ca. 30 min. og sker i direkte forlængelse af filmvisningen.
Husk, at du med din biografbillet til ART:CINEMA har adgang til SMK hele dagen og kan udforske museets mange udstillinger. Har du årskort til SMK får du 20 procent på alle visninger og arrangementer i ART:CINEMA.