SOCIETY:CINEMA
Igen i år byder vi velkommen til tre dages samfundsfestival i samarbejde med vores mediepartner, Politiken. Fra den 21.-23. marts er der SOCIETY:CINEMA i Pressen.
Forestil dig CPH:DOX som en avis. Med udenrigsektion, politiske interviews og kulturstof og et overblik over de vigtigste begivenheder i verden lige nu. Kombiner det med og et særligt fokus på menneske- borger- og internationale rettigheder – og en stor Madonna-fest – så har du har vores SOCIETY:CINEMA.
Vi starter weekenden ud med en visning af ‘The Last Republican’, hvor vi får besøg af netop denne republikaner, det tidligere amerikanske kongresmedlem Adam Kinzinger. Om aftenen viser vi ‘Becoming Madonna’ og dykker ned i diskussionen om grænsen mellem at være ‘ally’ for marginaliserede grupper og at appropriere minoritetskulturer – og så slutter vi aftenen af med en kæmpe fest i Pressen til alle Madonna største hits.
Resten af weekenden byder på debatter og filmoplevelser, der spænder fra retssystemet i Grønland til de store udfordringer i skolesystemet. Oplev desuden helt eksklusivt arkitekten Eyal Weizman fra Forensic Architecture, få et unikt indblik i Jens Stoltenbergs sidste år som NATO’s generalsekretær i ‘Facing War’, og dyk ned i, hvordan journalisten, My Vingren, infiltrerer et nynazistisk netværk i ‘Hacking Hate’.
11:00
Elementary
Claire Simon / Frankrig / 2024 / 105 min
+ Talk: Skoleliv og selvopfyldende profetier – en samtale om læring og mangfoldighed
Tideligere skoleleder på Tingbjerg Skole og ny borgmester i Herlev, Marco Damgaard (S), og forsker, Aydin Soei, taler efter filmen om, hvordan skoler med børn fra vidt forskellige baggrunde kan bryde dårlige fortællingers cyklus.
Sprog: Dansk
Den franske mesterinstruktør Claire Simon skildrer med empatisk mildhed de små dramaer og triumfer i en progressiv, parisisk folkeskole. Rørende, morsomt og eftertænksomt.
14:00
Facing War
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere / 100 min
+ Debat: 'Facing War' bag kulisserne
En samtale om at opnå absolut eksklusiv adgang til de aller inderste rum blandt de internationale, politiske organisationer. Mød filmens instruktør Tommy Gulliksen samt instruktør af den CPH:DOX-aktuelle 'The Last Abassador', Natalie Halla.
Sprog: Engelsk
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
17:00
Efter filmvisningen udfolder vi de nuværend anklager fra Den Internationale Straffedomstol i samtale med juraprofessor Astrid Kjeldgaard-Pedersen (Københavns Universitet).
20:00
Walls – akinni inuk
Nina Paninnguaq Skydsbjerg & Sofie Rørdam / Grønland / 2025 / Verdenspremiere / 72 min
+ Debat: Grønland og Danmark: Fortidens skygger og fremtidens valg
Debat om forholdet mellem Grønland og Danmark med politiker Aaja Chemnitz (MF), advokat Mads Pramming samt instruktørerne Sofie Rørdam og Nina Paninnguaq Skydsbjerg.
Sprog: Dansk
To stærke, grønlandske kvinder forenes af en fælles traumatisk fortid og en kaotisk nutid – den ene bag tremmer, den anden bag en tjekket facade. En rørende rejse for retfærdighed, frihed og en ny chance i livet.