slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Nyt landsdækkende initiativ vil med dokumentarfilm engagere unge i nye fællesskaber

          CPH:DOX vil engagere flere unge. I år og næste år udvider filmfestivalen indsatsen på ungeområdet i 5 danske byer, hvor formålet er at skabe civilt og demokratisk engagement. Initiativet står på skuldrene af festivalens flerårige indsats med Ungdomsredaktion, filmvisninger i hele landet og et gratis workshopprogram arrangeret i samarbejde med frivilligforeninger.

          CPH:DOX har siden 2021 været til stede i hele landet med DOX:DANMARK, der har vokset sig større og større – i år er det mere end halvdelen af landets kommuner, der viser dokumentarfilm under CPH:DOX den 19. til 30. marts. Sideløbende har festivalen initieret en Ungdomsredaktion bestående af en gruppe unge, der udvikler og producerer aktiviteter for festivalen.

          Over de næste to år vil festivalen med støtte fra Tuborgfondet som noget helt nyt trække erfaringer fra hovedstaden ud i minimum fem af landets kommuner – dokumentarfilm er nemlig særligt brugbare til at engagere unge i nye fællesskaber. I en undersøgelse har 24% af CPH:DOX’s publikum fortalt, at de efter filmvisning og debatarrangement havde meldt sig ind i foreninger eller grupper for aktivt at engagere sig i en sag eller dagsorden.

          ”Vi ved, at kombinationen af at se en dokumentarfilm og efterfølgende deltage i en debat og møde ildsjæle og organisationer ikke alene skaber ny viden, men også initiativ og lyst til engagement,” fortæller Marie Erbs Ørbæk, der er live- og partnerskabschef i CPH:DOX, og fortsætter: “Støtten fra Tuborgfondet giver os nu mulighed for at afprøve, om det engagement også kan blive til øget frivillighed og nye fællesskaber.”

          De nye byer vil være værter for visninger af dokumentarfilm om store problemstillinger og samfundsdagsordener som klimakrisen, flygtningepolitik eller mistrivsel blandt minoriserede unge. Efter filmvisningerne vil der være et talk-, debat- og eventprogram, som bliver arrangeret i samarbejde med frivilligforeninger og organisationer. Der vil også være workshops for unge, hvor de sammen med nogle af de samme aktører kan arbejde med kampagner, skrive debatindlæg og producere podcasts

          ”CPH:DOX handler ikke kun om at vise fantastiske dokumentarfilm. Festivalen forankrer filmene i en social sammenhæng gennem debatter, samtaler, arrangementer og workshops. For det er dér, de kan være med til at gøre en forskel og skabe en reel forandring. Vi glæder os til at følge unge i mødet med såvel stærke filmfortællinger som nye fællesskaber,” siger sekretariatschef i Tuborgfondet, Peter Giacomello.

          Glæd jer til CPH:DOX 2025
          Det er 22. gang, at CPH:DOX slår dørene op den 19. til 30. marts 2025 til en festival med ambitionen om at introducere publikum for de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland og på samme tid belyse nogle af samtidens mest kontroversielle og presserende emner gennem talks, debatter og events.

          Det fulde program offentliggøres den 26. februar 2025, men op til da vil festivalen drypvis fortælle om særlige arrangementer, premierer og gæster.

          Pressekontakt:
          Nicolai Oreskov Westh, kommunikationschef for CPH:DOX, +45 29 89 70 93, nicolai@cphfilmfestivals.dk

          Viktoria Skovhus, pressekonsulent for CPH:DOX, +45 40 76 84 92, viktoria@cphdox.dk

          CPH:DOX blev grundlagt i 2003 og har siden udviklet sig til at være en af Danmarks største kulturbegivenheder. I år 2025 løber festivalen fra 19.-30. marts og byder på mere end 200 filmvisninger og events rundt omkring i København, der vil introducere publikum for de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland og på samme tid belyse nogle af samtidens mest kontroversielle og presserende emner.

          CPH:DOX har vokset sig ud af Hovedstaden og foregår nu også både digitalt på streamingtjenesten PARA:DOX og som lokale filmfestivaler via DOX:DANMARK i en lang række danske kommuner. I 2024 kunne CPH:DOX dermed byde velkommen til mere end 125.000 gæster fordelt over hele landet.