MARIINKA vinder AUDIENCE:AWARD 2026
Stemmerne er talt op. Og vi er glade for at kunne ønske et stort tillykke til instruktør Pieter-Jan De Pue, hvis film ‘MARIINKA’ har vundet årets AUDIENCE:AWARD ved CPH:DOX 2026.
Torsdag 26. marts 2026
Hjerteskærende, øjenåbnende og visuelt poetisk. De ord går igen i de mange kommentarer, der følger årets afstemning til publikumsprisen. Og vi kunne ikke være mere enige.
‘MARIINKA’ havde sin verdenspremiere under CPH:DOX ved åbningsgallaen i Konservatories Koncertsal, der også blev streamet til over 20 biografer landet over. Her motiverede vores direktørduo, Niklas Engstrøm og Katrine Kiilgaard, filmen med disse ord i deres åbningstale:“‘MARIINKA’ er om noget en film om, hvad krig gør ved mennesker. Ved familier. Ved relationer. Ved skæbner, der krydser frontlinjer og aldrig bliver de samme igen. En film som denne kunne ikke eksistere uden en filmskaber med et helt særligt blik – og det har Pieter-Jan De Pue.”
Tusind tak til alle, der stemte og var med til at kåre årets vinder.
AUDIENCE:AWARD uddeles i samarbejde med DR, og vinderen modtager €10.000.
Du kan stadig opleve ‘MARIINKA’ på dette års digitale festival ved at streame den på PARA:DOX her.
Pieter-Jan De Pue / Belgien / 2026 / Verdenspremiere

