‘The Dialogue Police’: Hvordan balancerer vi ytringsfrihed og offentlig orden?
Efter 'The Dialogue Police' debatterer Helena Olsen og Benjamin Bøgen Pedersen fra ungdomsbevægelsen SAGA, mens en ekspert i ytringsfrihed nuancerer emnet.
I en tid, hvor nuancer ofte drukner i debatten, og hvor fløjene bevæger sig længere og længere fra hinanden, er det vigtigere end nogensinde at kunne tale sammen på tværs af holdninger, baggrunde og overbevisninger. Derfor inviterer vi i samarbejde med SAGA, Danmarks partineutrale ungdomsorganisation, til en eventrække, hvor vi dykker ned i nogle af tidens mest presserende dilemmaer – med afsæt i udvalgte film fra årets festival.
Denne gang stiller vi skarpt på balancen mellem ytringsfrihed og offentlig orden. Hvordan kan vi sikre, at alle stemmer bliver hørt, samtidig med at vi opretholder et respektfuldt og trygt offentligt rum?
Efter visningen af The Dialogue Police debatterer Helena Olsen og Benjamin Bøgen Pedersen fra SAGA emnet, mens en ekspert i ytringsfrihed nuancerer samtalen med indsigt i de udfordringer, vi står overfor. Sammen skaber vi et rum for nye perspektiver, skarpe argumenter – og vigtigst af alt: Accepten af at være uenig.
Sprog: Dansk