slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          CPH:DOX’ AUDIENCE:AWARD går til Andrea Hejlskov-portrættet ‘Heks’

          Emil Nørgaard Munks debutfilm, Andrea Hejlskov-portrættet 'Heks', har netop vundet CPH:DOX' publikumspris, AUDIENCE:AWARD. Prisen uddeles på baggrund af publikums afgivne stemmer og præsenteres i samarbejde med DR. Festivalen præmierer vinderen med 10.000 euro. Se den på PARA:DOX nu!

          ‘Heks’ sejrede i en nervepirrende topkamp med blandt andet CPH:DOX’ åbningsfilmen ‘Facing War’, festivalhittet ‘Mr. Nobody against Putin’, ‘Human Race’ om Eske Willerslevs arbejde og Nicoline Skottes danske debutfilm ‘En Fantastisk Familie’. Alle kan ses på PARA:DOX til og med den 13. april.

          Nogle af publikums reaktioner på filmen:

          “Ud af alle de film, jeg så i år, fik ‘Heks’ mig til at føle mest og flest – stærke og mangeartede følelser. Jeg grinede, græd, var forvirret, nysgerrig, glad.”

          “Meget vigtig, bevægende, og allervigtigst et *nuanceret* portræt af at være menneske, kvinde, heks, være I verden og udenfor verden og verdener, vandre med smerten og taknemmeligehden for det indre mørke, det indre ragnarok og indre genopståelse. Tak for denne film.”

          “Filmen oser af ægthed”.

          “At gøre psykisk sygdom til en positiv kraft er aldrig blevet dokumenteret så levende og stærkt.”

          Om Heks

          ‘Heks’ følger den selverklærede danske “vølve’ – i den nordiske asatroen en kvinde med magiske evner og spirituelle bånd til naturen – Andrea Hejlskov. Hejlskov trak overskrifter i danske medier, da hun forlod hverdagens rotteræs og flyttede dybt ind i de svenske skove med sin mand og børn i håbet om at leve mere bæredygtigt og i tæt kontakt med naturen – og skrev bogen ’Den Store Flugt’ om processen.

          Ti år senere har hun forladt ødemarken igen og er vendt tilbage til byen, og det liv der følger med. Og nu står hun som fraskilt med voksne børn, ude af stand til at skrive, og midt i en intens kamp med sit indre liv, der gør det svært for hende at skelne mellem magiske varsler og psykiatriske symptomer. Men ønsket om at skabe social forandring brænder stadig stærkt i hende. Emil Nørgaard Munk har skabt en dragende fortælling helt i sin hovedpersons ånd: En film om magi, overgangsalder, mental sundhed, og om alle de brikker, der udgør en identitet.

          ‘Heks’ er produceret af Thor Hampus Bank og Emil Lynge Johnsen for GotFat og havde verdenspremiere under årets CPH:DOX i NORDIC:DOX-konkurrencen. Filmen er i skrivende stund den mest sete film fra årets festivalprogram på PARA:DOX, hvor den som del af den digitale festival kan lejes indtil søndag den 13. april. I eftermiddag kl. 17.00 er der desuden en ekstravisning af ‘Heks’ i Cinemateket.

          Med uddelingen af AUDIENCE:AWARD er alle priser på årets CPH:DOX uddelt:

          KONKURRENCE KATEGORI ENGELSK TITEL INSTRUKTØR(ER)
          AUDIENCE:AWARD WINNER Witch Emil Nørgaard Munk
          DOX:AWARD WINNER Always Deming Chen
          DOX:AWARD SPECIAL MENTION Flophouse America Monica Strømdahl
          NEW:VISION AWARD WINNER Ramallah, Palestine, December 2018 Juliette Le Monnyer
          NEW:VISION AWARD SPECIAL MENTION Scrap Noémie Lobry
          F:ACT AWARD WINNER 2000 Meters to Andriivka Mstyslav Chernov
          F:ACT AWARD SPECIAL MENTION The Perfect Neighbor Geeta Gandbhir
          NEXT:WAVE WINNER Abode of Dawn Kristina Shtubert
          NEXT:WAVE SPECIAL MENTION Who Witnessed the Temples Fall Lucía Selva
          NORDIC:DOX WINNER Walls – Akinni Inuk Nina Paninnguaq Skydsbjerg & Sofie Rørdam
          NORDIC:DOX SPECIAL MENTION The Nicest Men on Earth Josefine Exner & Sebastian Gerdes
          HUMAN:RIGHTS AWARD WINNER 9-month Contract Ketevan Vashagashvili
          HUMAN:RIGHTS AWARD SPECIAL MENTION The Encampments Michael T. Workman & Kei Pritsker
          INTERACTIVE:AWARD (art) WINNER Constantinopoliad ARTISTS:

          Sister Sylvester & Nadah El Shazly

          INTERACTIVE:AWARD (art) SPECIAL MENTION The Garden Says (

          XR Perfomance-Installation)

          ARTISTS:

          Uri Kranot, Michelle Kranot, Sara Topsøe Jensen, Sarah John & Marieke Breyne

          Fakta om CPH:DOX 2025

          CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af verdens førende dokumentarfilmfestivaler, der understøtter uafhængig og innovativ filmkunst. Festivalen er kendt for at udfordre dokumentargenren og for at fremme kunst som en aktiv stemme i civilsamfundet.

          I år 2025 løber festivalen fra 19.-30. marts og byder på mere end 550 filmvisninger og events rundt omkring i København, der vil introducere publikum for de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland og på samme tid belyse nogle af samtidens mest kontroversielle og presserende emner.

          CPH:DOX har vokset sig ud af Hovedstaden og foregår nu også både digitalt på streamingtjenesten PARA:DOX og som lokale filmfestivaler via DOX:DANMARK, der i år er til stede i mere end halvdelen af de danske kommuner. I 2024 kunne CPH:DOX byde velkommen til mere end 125.000 gæster fordelt over hele landet.

          CPH:DOX og DOX:DANMARK vender tilbage den 11.-22. marts 2026.