slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Kom med, når vi åbner tema-scenerne SOCIETY-, SCIENCE- og ART:CINEMA

          Om mindre end 10 dage slår vi dørene op til 12 dage med fantastiske dokumentarfilm og spændende events.

          Vanen tro har vi kurateret et unikt film- og eventprogram for vores tre temascener, hvor du kan dykke ned i tre af festivalens centrale tematiske spor: samfundet, videnskaben og kunsten. Hver scene er dedikeret til at give dig unikke perspektiver på temaet, hvor dokumentarfilm møder dybdegående samtaler og kontekstualiserende events.

          SOCIETY:CINEMA i Pressen

          Fra den 21. – 23. marts

           

          Vi starter festivalens første weekend ud med en visning af ‘The Last Republican’, hvor vi får besøg af netop denne republikaner, det tidligere amerikanske kongresmedlem Adam Kinzinger. Om aftenen viser vi ‘Becoming Madonna’ og dykker ned i diskussionen om grænsen mellem at være ‘ally’ for marginaliserede grupper og at appropriere minoritetskulturer – og så slutter vi aftenen af med en kæmpe fest i Pressen til alle Madonna største hits.

          Resten af weekenden byder på debatter og filmoplevelser, der spænder fra retssystemet i Grønland til de store udfordringer i skolesystemet. Oplev desuden helt eksklusivt arkitekten Eyal Weizman fra Forensic Architecture, få et unikt indblik i Jens Stoltenbergs sidste år som NATO’s generalsekretær i ‘Facing War’, og dyk ned i, hvordan journalisten, My Vingren, infiltrerer et nynazistisk netværk i ‘Hacking Hate’.

          Udvalgte highlights fra SOCIETY:CINEMA

          slider navigationlike button
          slider navigationlike button

          Se hele SOCIETY:CINEMA-programmet her

          SOCIETY:CINEMA

          Igen i år byder vi velkommen til tre dages samfundsfestival i samarbejde med vores mediepartner, Politiken. Fra den 21.-23. marts er der SOCIETY:CINEMA i Pressen.

          SCIENCE:CINEMA på Nationalmuseet

          Fra den 25. – 27. marts

           

          Vi åbner SCIENCE:CINEMA den 25. marts, hvor vi præsenterer en visning af Emil Nørgaard Munks portræt af forfatter Andrea Hejlskov med titlen Heks, hvorefter du kan opleve en samtale med tre moderne hekse og gå på opdagelse i udstillingen ‘Vølvens Varsel’.

          Senere samme aften viser vi dokumentarfilmen ‘The Human Race’ som går helt tæt på evolutionsbiologen Eske Willerslev og hans utrættelige jagt på svar, insigt og ny viden. Efter filmen taler Eske Willerslev på scenen med sin forskerkollega, Thomas Werge.

          De næste to dages SCIENCE:CINEMA byder blandt andet på et videnskabstalkshow om grundstoffer, en paneldebat om fremtidens internet med blandt andre kollektivet Softer, kommunikationschef hos Netcompany, Le Gammeltoft, og forsker, Katrine K. Pedersen, samt et hav af debatter og nørdede, kloge samtaler om alt fra dybhavsminer, den grønne omstilling, kvinder i mandsdominerede forskningsmiljøer og meget, meget mere.

          Udvalgte highlights fra SCIENCE:CINEMA

          slider navigationlike button
          slider navigationlike button

          Se hele SCIENCE:CINEMA-programmet her

          SCIENCE:CINEMA

          Er du vild med videnskab, tech, klima og natur? Så glæd dig til tre dage på CPH:DOX dedikeret til Science.

          ART:CINEMA på SMK

          Fra den 28. – 30. marts

           

          Årets ART:CINEMA bliver skudt i gang med filmen ‘W.O.M.B. (Worth of My Body)’ til SMK’s populære kunstbegivenhed SMK Fridays. En aften, der byder på en god blanding af eksperimenterende performances, kreative værksteder, stemningsfulde oplæsninger og skarpvinklede art talks – alt sammen midt i kunsten og gratis.  

          Resten af weekenden kan du blandt andet glæde dig til Sundance-vinderen ‘The Brink of Dreams’, gå med på en omvisning efter filmen ‘Take the Money and Run’ om Jens Haanings berømte og berygtede værk af samme navn eller høre en samtale om kunstig intelligens i kunstverdenen. Oplev også den poetiske film ‘A Stranger in the World’, efterfulgt af en kammerkorkoncert med 24 korsangere på SMK’s smukke scene.

          Udvalgte highlights fra ART:CINEMA

          slider navigationlike button
          slider navigationlike button

          Se hele ART:CINEMA-programmet her

          ART:CINEMA

          SMK – STATENS MUSEUM FOR KUNST: 28. marts – 30. marts. Film, musik, performances, art talks – og masser af kunst.