The Caring Machine
Cecilie Waagner Falkenstrøm / Danmark / AI Art / 2024 / International Premiere / 7 min
I kunstværket The Caring Machine inviteres vi til at forestille os, at vi ligger på vores dødsleje, mens vores kærlige digitale ledsager "sidder" ved vores side, våger over os og taler til os med en beroligende menneskelig stemme.
Er det muligt at forestille sig en fremtid, hvor kunstig intelligens udfører lignende opgaver inden for omsorg i en voksende sundhedssektor? Og er kunstig intelligens en beroligende tilstedeværelse eller en skarp påmindelse om, hvordan teknologi har infiltreret selv vores mest intime øjeblikke?
Foto: Kenneth Stjernegaard