slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Individ & Fællesskab

          Under temaet INDIVID & FÆLLESSKAB dykker vi ned i spørgsmål om identitet, fællesskab og tilhørsforhold. Dokumentarerne vender både blikket indad i personlige beretninger om familie, liv og psykologi og blikket udad imod de afgørende fællesskaber og sociale sammenhænge, der definerer vores liv.

          Hacking Hate

          Simon Klose / Sverige / 2024 / 87 min / Sprog: svensk & engelsk / Undertekster: engelske / Fag: Samfundsfag, dansk, psykologi, mediefag

          Hvis man mangler spænding i tilværelsen kan man låne lidt af My Vingren. Den prisvindende – og frygtløse – svenske journalist har gjort det til sin mission at afdække højreekstreme miljøer indefra. Og det gør hun så godt, at hun er blevet kaldt for virkelighedens svar på Lisbeth Salander. Hun går undercover på internettets sorteste sider, og afdækker hvordan nynazisterne i Norden er organiseret – og man får lidt af et chok, når det går op for én, hvor vidt forgrenet råddenskaben er i en tid, hvor platformene tjener enorme summer på alle de klik, som had og løgne skaber. Med hjælp fra de folk, der førte til, at Donald Trumps Twitter-konto blev lukket, og som siden blev sagsøgt af Elon Musk, graver hun sig helt ind i kernen af den skandinaviske undergrund af bizarre nazi-influencere, og der er mere end et enkelt twist eller to på den historie. Men hendes engagement har en høj pris. Simon Klose har skabt en dybt medrivende thriller fra virkelighedens verden om en kvinde, der gør hvad hun kan for at ændre den.

          Filmen vandt hovedprisen for bedste dokumentarfilm på den prestigefyldte Tribeca Film Festival i New York i 2024.

          Unanimal

          Sally Jacobson & Tuva Bjork / Sverige & Frankrig / 2025 / 72 min / Sprog: svensk, engelsk & fransk / Undertekster: engelske / Fag: Filosofi, mediefag, samfundsfag

          Unanimal dykker ned i menneskets komplekse og ofte absurde forhold til dyr i den antropocæne tidsalder. Gennem poetiske billeder og stærke scener skildrer filmen en verden, hvor dyr er blevet en forlængelse af menneskets ejerskab – som slagtedyr, kæledyr eller udstillingsobjekter. Dokumentaren skildrer mennesker, der køber dyr, klæder dem i tøj, bruger dem som cirkusartister eller betragter dem gennem tremmerne i en zoologisk have – alt sammen for vores egen fornøjelse eller måske for at bekræfte en følelse af dominans.

          Men filmen vender perspektivet og stiller det udfordrende spørgsmål: Hvordan mon dyret ser os?

          Casa 93

          Casa 93

          Caroline Benarrosh / Frankrig / 2025 / 85 min / Sprog: fransk / Undertekster: engelske / Fag: Fransk, samfundsfag, design

          En gruppe franske, unge, spirende modedesignere gør sig store drømme. Drømme om at bidrage til en bæredygtig modeindustri, og drømme om at gøre sig bemærket som den næste store stjerne. CASA 93 er deres chance. En gratis, parisisk modeskole og socialt projekt, hvor unge talenter kan blive optaget uden krav om eksamensbeviser eller lange kunstneriske porteføljer, men i stedet på baggrund af passion for deres fag, deres beslutsomhed og visioner. En skole der åbner muligheder for dem, der ikke allerede har de nødvendige økonomiske midler eller professionelle netværk og som for hvem modeverdenen enten ikke er tilgængelig eller er svær at forestille sig at deltage i.

          The Father, The Sons and The Holy Spirit

          Christian Sønderby Jepsen / Danmark / 2025 / 97 min / Sprog: dansk & engelsk / Undertekster: engelske / Fag: Dansk, psykologi, mediefag

          ‘Faderen, Sønnerne og Helligånden’ er en episk film optaget over 14 år, og starter med mødet mellem de to brødre Henrik og Christian, da de genforenes i en fælles kamp for at sikre deres rige bedstefars arv. Vi er med imens Henrik gradvist forsøger at skabe stabilitet for sig selv og sin familie og bryde med nogle dysfunktionelle mønstre, og Christian, der er drevet af vrede og had, som fører ham ind i et højreorienteret broderskab. Konflikten mellem brødrene bliver ikke kun en kamp om penge, men også om deres børns fremtid, og vi kommer også tæt på den næste generation i familien, når vi følger Henriks ældste søn, Alexander, der kæmper for at navigere i familiedramaet uden at gentage sine forældres fejltagelser. Filmen fokuserer på tre generationer og kaster lys over den sociale arv, penge og den enkeltes kamp for at finde sin egen plads i livet.

          The Tender Revolution

          Annelie Boros / Tyskland / 2024 / 91 min / Sprog: tysk / Undertekster: engelske / Fag: Tysk, samfundsfag, filosofi

          For et år siden mistede intruktør Annelie Boros sin nære veninde og bofælle til selvmord. Siden da har ét spørgsmål fyldt hendes sind: Kunne en mere omsorgsfuld verden have gjort en forskel? En verden, hvor man ikke står alene med sine problemer, og hvor der er tid og plads til at tage sig af hinanden. For at udforske dette møder vi i filmen mennesker, der har gjort omsorg til deres livs fokus: Arnold fra Hamborg, der plejer sin handicappede søn døgnet rundt; Bożena, en polsk 24-timers plejer, der kæmper for bedre forhold for plejere; klimaaktivisten Amanda fra Peru, der forsvarer sit folks levevilkår; og Samuel, en kørestolsbruger, der skaber inkluderende fællesskaber. Men de kæmper alle mod et samfund, der ikke værdsætter deres indsats. De har fået nok og kræver forandring. Men hvordan kan man skabe en verden, hvor omsorg står i centrum?