slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Ungdomsredaktionen

          Ungdomsredaktionen fejrer 5 år på CPH:DOX med et større program end nogensinde før! Seks ambitiøse redaktører kuraterer 15 filmvisninger og arrangementer. Få overblikket her.

          Ungdomsredaktionen præsenterer alt fra live-koncerter, kritiske debatter, digtoplæsninger, store fester, workshops og særpremierer. Redaktionens mål er at udfordre festivalens faste rammer og omformulere, hvad vi ser som presserende spørgsmål – Blikket er højt og småt: fra globale kriser til personlige vidnesbyrd og den kunstneriske udfoldelse.

          Ungdomsredaktionen skaber filmarrangementer, der inddrager folk på tværs af forskellige livserfaringer. Som gruppe sikrer Ungdomsredaktionen en stærkere repræsentation på CPH:DOX – både i forhold til de film, der vises, de mennesker, der planlægger, og det publikum, der deltager.

          Redaktionen består af projektleder Malika Sia Lalit og programlæggerne Amy Assakaf, Maria Nguyen, Oskar Lauge Dahlberg, Sara Bjerre, Svea Blem og Yasmin Touzani.

          Always

          En kinesisk dreng opdager poesiens kraft i en billedskøn og magisk film fra en landsby i bjergene. Formidabel filmkunst, fortalt med enkle, klare midler i smukke sort-hvide billeder.

          Apocalypse in the Tropics

          Fem år efter sin Oscar-nominerede 'The Edge of Democracy' dykker Petra Costa ned i Brasiliens politiske inferno og afslører det apokalyptiske sammenstød mellem religion og demokrati.

          Azza

          En eksistentiel road movie fra Saudi Arabien, hvor en modig kvinde er fast besluttet på at skabe sig et liv på sine egne præmisser. Et nært venskab med en filmskaber åbner døren til nye horisonter.

          Casa

          På en alternativ modeskole i den hårdeste forstad til Paris giver fremtidens unge modedesignere giver deres vilde, kreative drømme frit løb.

          Death Without Mercy

          En Oscar-nomineret, syrisk filmskaber afdækker det politiske og menneskelige efterspil til det frygtelige jordskælv, der for to år siden ramte Syrien og Tyrkiet - og som blev forværret af et dybt inkompetent system.

          Den Anden Verden

          Instruktøren bag slacker-scifi-syretrippet ’Det Store Glitch’ er tilbage med en ny, løssluppen serie, som tager os med på en galopperende rejse gennem internettets store kaninhul.

          Girls & Gods

          Kan feminisme og religion eksistere side om side? Inna Shevchenko fra det ukrainske FEMEN-kollektiv søger svar på et svært spørgsmål i ærlige samtaler med præster, imamer, rabbinere og andre aktivister.

          Hacking Hate

          Undercover i de mest højreekstreme online-miljøer i Norden med en frygtløs, kvindelig journalist. En vild historie med mere end et enkelt twist undervejs, fra en tid, hvor der er både magt og penge i at sprede had.

          K-Number

          En koreansk-adopteret kvinde søger svar på sit biologiske ophav, men ender med at optrævle den internationale adoptions skyggesider. En eksistentiel detektivfilm med røde tråde til Danmark.

          Legacy

          Den utrolige og hardboppede fortælling om dengang Skandinavien blev de sorte, amerikanske jazzstjerners kreative fristed fra racismen og lovens lange arm – fortalt af deres børn, der på godt og ondt stadig lever med deres fædres livsvalg.

          Little Syria

          Et fortroligt indblik i en gruppe syriske flygtninges liv i Berlin, hvor de kæmper for retfærdighed for Assad-regimets ofre, da styret pludselig vælter og nye spørgsmål presser sig på.

          Rave

          Techno og ravekultur havde sit helt eget gennembrud i Østeuropa i de tidlige 90’ere, hvor verden pludselig stod åben og en helt ny scene voksede ud af den kolde krig.

          Rule of Stone

          Dybdeborende og tankevækkende analyse af den israelske arkitektur og den stentype, der har formet det moderne Jerusalem, og som historisk er blevet brugt til at kontrollere byen.

          Sudan, Remember Us

          Sudans unge generation fejrer revolutionen og friheden efter 30 års diktatur. Digte, dans og musik fylder gaderne. Men kan demonstranterne holde håbet om en demokratisk fremtid i live i et land, hvor fortiden kaster lange skygger?

          When The Phone Rang

          Erindringer fra ex-Jugoslavien møder autofiktion i en kritikerrost film om en 11-årig pige, der modtager en række gådefulde telefonopkald, som ændrer hendes liv.