Nyheder
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra CPH:DOX.
Den digitale festival er startet på PARA:DOX! 28/03-13/04
Frem til søndag den 13. april kan du gå på opdagelse i mere end 150 film fra årets CPH:DOX-program på streamingtjenesten PARA:DOX. Se en bl.a. perlerække af festivalens største hits, de fleste af de danske film på festivalen og mange mindre film, der ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener.
CPH:DOX er slut, men husk de mange ekstravisninger af de største festivalhits de kommende uger
CPH:DOX slutter officielt i dag, men traditionen tro sætter vi - sammen med vores fantastiske biografpartnere - flere af festivalens allerstørste hits op som ekstravisninger. Se bl.a. Jens Stoltenberg-portrættet 'Facing War’, ‘Human Race’ om Eske Willerslev, Andrea Hejlskov-filmen ‘Heks’, årets WTF-sleeper-hit ‘Fiume o Morte!’ (billede), ‘Miyazaki - Spirit of Nature’, F:ACT AWARD-vinderen ‘2000 Meters to Andriivka’, det skæve Aarhus-portræt ‘Verdens sødeste mænd’ og mange, mange flere.
Juryerne har talt. Her er alle prisvinderne på CPH:DOX 2025!
Juryerne har voteret, og vinderne af de internationale konkurrencer på CPH:DOX 2025 er blevet offentliggjort her til aften ved festivalens Award Show på Kunsthal Charlottenborg. Det internationale konkurrenceprogram omfattede i alt 71 film i konkurrence i seks forskellige kategorier, heraf 56 verdenspremierer, 12 internationale premierer og tre europæiske premierer. Hovedprisen DOX:AWARD blev tildelt 'Always' af Deming Chen (foto: Kathrine Thude).
Åbning af den digitale festival – Stream snigpremiere på forførende dybhavs-doc med paneldebat hjemme i stuen
Sammen med vores gode SCIENCE-partnere Netcompany og Nationalmuseet markerer vi åbningen af CPH:DOX’ digitale festival torsdag den 27. marts kl. 20.00 med et helt særligt arrangement dedikeret til en af klimakampens nye, vigtige frontiers: Dybhavet. Og som noget helt nyt kan alle i hele Danmark opleve eventet, da aftenens film, den forførende dybhavs-doc ‘How Deep is Your Love’, kan lejes på vores streamingtjeneste fra kl. 19.00, mens den efterfølgende debat livestreames gratis fra kl. 21.45. Så på med din røde Cousteau-hue og oplev den fascinerende, men også truede dybhavsnatur hjemme fra sofaen.
Udstillinger, biografer, barer og masser af events – Kunsthal Charlottenborg er igen CPH:DOX’s festivalcentrum!
Under festivalen slår CPH:DOX' festivalpalæ dørene op kl. 10.00 og lukker dem først igen, når sidste event er slut. Se film i de to biografer Social Cinema og Mezzaninen, oplev immersive-udstillingen INTER:ACTIVE, deltag masser af events og fester – og besøg en (gratis) anmelderrost udstilling med den Istanbul-baserede billedkunstner Banu Cennetoğlu.
Kom med, når vi åbner tema-scenerne SOCIETY-, SCIENCE- og ART:CINEMA
Om mindre end 10 dage slår vi dørene op til 12 dage med fantastiske dokumentarfilm og spændende events.
Mette Frederiksen og Jens Stoltenberg gæster CPH:DOX’ åbningsgalla den 19. marts
Den danske Statsminister Mette Frederiksen og tidligere generalsekretær i NATO, nuværende norsk finansminister Jens Stoltenberg, vil efter CPH:DOX’ åbningsfilm ‘Facing War’ diskutere filmen og fremtidens NATO-samarbejde. Samtalen finder sted til CPH:DOX’ store åbningsgalla i Konservatoriets Koncertsal den 19. marts kl. 19.30, og såvel filmen som den efterfølgende samtale vil via et live-stream kunne opleves samtidigt i et stort antal biografer og kulturhuse over hele Danmark. Foto: NATO.
Ventetiden er forbi – Køb billetter til årets CPH:DOX
200 film, hvoraf næsten halvdelen er verdenspremierer. 150 debatarrangementer. Og internationale dokumentarfilmstjerner en masse. Det er bare nogle af højdepunkterne under CPH:DOX 2025, der også får besøg af en af Trumps få republikanske kritikere, Adam Kinzinger, den ikoniske model Twiggy, den ukrainske aktivist Inna Shevchenko, den kinesiske stjernekunstner Ai Weiwei og journalisten Christo Grozev, der efter at have afsløret Putin-regimets mordforsøg på Aleksej Navalnyj nu selv er truet på livet. Festivalen foregår i København - og i hele 54 andre kommuner landet over, hvilket er ny rekord for festivalens landsdækkende tiltag DOX:DANMARK.
Masser af musik på CPH:DOX 2025
CPH:DOX er i fuld gang med at offentliggøre, hvad der venter af fantastiske dokumentarfilm, events, talks og koncerter til årets festival, der finder sted fra den 19. til 30. marts. I dag gælder det musikkens verden; årets program er nemlig spækket med spændende film og musikere og musikkultur – og det er tilmed krydret med unikke live-oplevelser, man ikke vil gå glip af. Publikum kan blandt andet se frem til dokumentarer om Madonna og Jeff Buckley, men også velkendte danske navne som TV-2 og Zar Paulo får plads i årets program.
CPH:DOX afslører INTER:ACTIVE 2025-udstillingens line-up under temaet ‘Untamed: Humanity Rewilded’.
CPH:DOX offentliggør udvalget af kunstværker og oplevelser til INTER:ACTIVE-udstillingen i 2025 under temaet 'Untamed: Humanity Rewilded', en provokerende og fordybende oplevelse, der opfordrer publikum til at genforestille sig menneskehedens rolle i den naturlige verden. Årets udstilling, der løber fra 19. til 30. marts på Kunsthal Charlottenborg i hjertet af København, opfordrer til økologisk forsoning og kulturel transformation i lyset af miljøkrisen og den sociale undertrykkelse. De 12 udvalgte værker vil konkurrere om INTER:ACTIVE-prisen for andet år i træk.
Ai Weiwei og Eyal Weizman besøger CPH:DOX og sætter fokus på rettigheder
Når CPH:DOX den 19.-30. marts løber af stablen bliver det med besøg fra to internationalt anerkendte profiler, der fra hver deres kunstneriske udgangspunkt skal være med til at sætte fokus på dette års store festivaltema om rettigheder: Ai Weiwei og Eyal Weizman.
CPH:DOX Summit – kritiske diskussioner om branchens fremtid
CPH:DOX er stolte af at kunne annoncere lanceringen af det helt nye CPH:DOX Summit i samarbejde med Documentary Campus og Producentforeningen - et nyt initiativ, der skyder CPH:INDUSTRY 2025 i gang den 24. marts kl. 12.30-17.30 i Social Cinema på Kunsthal Charlottenborg i København.
Christo Grozev og Grace Blakeley gæster CPH:DOX
I et nyt samarbejde med Dagbladet Information præsenterer CPH:DOX to markante internationale stemmer, når graverjournalisten Christo Grozev og forfatter og politiske kommentator Grace Blakeley gæster festivalen til eksklusive visninger og samtaler i Dagmar Teatret.
CPH:CONFERENCE 2025 annoncerer programmet
CPH:CONFERENCE 2025, præsenteret i samarbejde med Documentary Campus, finder sted fra den 24.-28. marts og samler en imponerende række filmskabere, brancheledere og visionære, herunder Christo Grozev, James Jones, Alexis Bloom, Kate Townsend, Sam Soko, Mstyslav Chernov, Nathan Grossman og mange flere.
Mere end halvdelen af landets kommuner er nu en del af DOX:DANMARK
Vild vækstkurve: DOX:DANMARK - den landsdækkende udgave af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX - har på få år femdoblet sin størrelse og når i 2025 ud til rekordmange danskere.
CPH:DOX afslører konkurrenceprogrammet og årets juryer
CPH:DOX afslører de nominerede film på tværs af alle seks konkurrencer. Udvalget omfatter 71 film i konkurrence, heraf 56 verdenspremierer, 12 internationale premierer og tre europæiske premierer.