slider navigation

Marts 19 - 30, 2025

slider navigation

Twiggy og Warren Ellis kommer til CPH:DOX 2025

Det er med stor glæde at vi i dag kan afsløre at både modeikonet Twiggy og stjernemusikeren Warren Ellis kommer til København med premierer på hver deres dokumentarfilm under årets festival.

Den 19. til 30. marts 2025 fylder vi igen København med mere end 200 dokumentarfilm, talks, debatter, kunstudstillinger og meget mere – Og i dag præsenteres de første to navne, der er aktuelle i hver deres dokumentarfilm, og som man kan møde under CPH:DOX 2025.

Twiggy – ikon for generationer

For første gang nogensinde fortæller Twiggy – verdens første it-girl – sin egen historie. I den personlige og stjernebestrøede dokumentar TWIGGY, der får Danmarkspremiere på CPH:DOX 2025, får publikum historien om den spinkle og androgyne kvinde, der blev en verdenssensation og transformerede 60’ernes modeideal. Dokumentarfilmen er instrueret af Sadie Frost, og foruden Twiggy selv medvirker bl.a. Dustin Hoffmann, Brooke Shields og Paul McCartney.

Den 25. marts på Bremen Teater kan du komme helt tæt på Twiggy, når CPH:DOX præsenterer en samtale efter filmen med både hende og filmens instruktør, den britiske skuespiller Sadie Frost.

””Dame Twiggy er et ikon for både dem, der selv var en del af the swinging sixitees, men også fra en yngre generation, der bedst kender hende som dommer i Millenial-fænomentet ‘Top Model’. Vi er helt sindssygt stolte af at kunne byde hende velkommen på CPH:DOX 2025,”” fortæller Marie Erbs Ørbæk, livechef hos CPH:DOX.

Hvor or hvornår?

Den 25. marts, 2025
Bremen Teater, København
Starttidspunkt: 20:00

Køb dine billetter her

 

Warren Ellis – dokumentar og minikoncert

Multiinstrumentalisten Warren Ellis har sat sit præg på musikscenen gennem de sidste tre årtier, både for sig selv, som medlem af bandet The Dirty Three og som Nick Caves faste samarbejdspartner. Men langt fra de verdenskendte festivalscener og koncerthuse har han lagt sin passion i et ganske andet projekt, der portrætteres i dokumentaren ELLIS PARK. Sammen med dyreaktivisten Femke den Haas har han skabt et dyrereservat dybt inde i Sumatras jungle, hvor de redder og hjælper mishandlede dyr.

Den 26. marts på Bremen Teater besøger Warren Ellis Danmark, hvor han vil deltage i en samtale om filmens tematikker og herefter give en eksklusiv minikoncert med sin faste makker, violinen.

”Det er kun 2 måneder siden, jeg sad og var helt fortryllet af Warren Ellis til den ene af Nick Cave & The Bad Seeds koncerter i Royal Arena. Synes man, at Nick Cave over de sidste album aldrig har lydt bedre, kan man lige så godt takke Warren Ellis, som er blevet hans faste skrivemakker. Samtidig har han et hjerte af guld, når det gælder omsorg for vores venner i dyreriget, og det glæder vi os til at præsentere med filmen ELLIS PARK og hans tilstedeværelse i Bremen Teaters intime rammer,” fortæller Adam Thorsmark, musikansvarlig på CPH:DOX.

Hvor or hvornår?

Den 26. marts, 2025
Bremen Teater, København
Starttidspunkt: 20:30

Køb dine billetter her

 

Glæd jer til CPH:DOX 2025′

Det bliver for 22. gang at CPH:DOX slår dørene op den 19. til 30. marts 2025 til en festival med ambitionen om at introducere publikum for de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland og på samme tid belyse nogle af samtidens mest kontroversielle og presserende emner gennem talks,
debatter og events.

Det fulde program offentliggøres den 26. februar 2025, men op til da vil vi drypvis fortælle om særlige arrangementer, premierer og gæster.