slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Masser af musik på CPH:DOX 2025

          CPH:DOX er i fuld gang med at offentliggøre, hvad der venter af fantastiske dokumentarfilm, events, talks og koncerter til årets festival, der finder sted fra den 19. til 30. marts. I dag gælder det musikkens verden; årets program er nemlig spækket med spændende film og musikere og musikkultur – og det er tilmed krydret med unikke live-oplevelser, man ikke vil gå glip af. Publikum kan blandt andet se frem til dokumentarer om Madonna og Jeff Buckley, men også velkendte danske navne som TV-2 og Zar Paulo får plads i årets program.

          ”På CPH:DOX har musikken altid spillet en kæmpe rolle. Vores musikfilm-sektion SOUND & VISION har faktisk eksisteret lige siden festivalens start i 2003, og det er især her, man skal kigge hen, hvis man er musikinteresseret. Jeg er vildt stolt af programmet i år, og af at det er lykkes os at få dokumentarer om for eksempel John Lennon og Yoko Onos vanvittige første år i New York, Jeff Buckleys alt for korte liv, Madonnas unge år, Ol’ Dirty Bastards revolutionerende hiphop og Pavements 90’er-indie-nostalgi til festivalen, og jeg glæder mig til at kunne byde velkommen til de mange events, vi vil skabe omkring visningerne,” fortæller Adam Thorsmark, der er ansvarlig for musikprogrammet på CPH:DOX. 

          Det er ikke kun på lærredet at du kan opleve musikken spille. Vi arrangerer også en række koncerter – ofte i forbindelse med filmvisningerne. 

          Zar Paulo optræder med en nedbarberet minikoncert efter premieren på de tre første afsnit af serien Elendig Software i Bremen d. 29. marts kl. 20 + dj-efterfest i Kolme bagefter.

          Niels Skousen giver en akustisk minikoncert til premieren på Herfra hvor vi står – 80 år med Niels Skousen  i Dagmar 23. marts k. 17 sammen med de to guitarister Kristoffer Munck Mortensen og Anders Mathiasen.

          Melodi Ghazal og en række andre iranske musikere giver en minikoncert med egne sange og Googoosh-fortolkninger ifm dokumentaren Googoosh – Made of Fire i Social Cinema på Kunsthal Charlottenborg d. 21. marts 20.30. 

          Ganger-forsanger Thomas Bach præsenterer dokumentarfilmen Kærestebreve fra Thy om hans komplekse familiehistorik. Bagefter er der Q&A, en lille akustisk performance med bandet og dj-efterfest fra Ganger – det er den 24. marts kl. 20.00 på Bremen Teater. 

          Musikperformance, film og talk d. 21. marts kl. 17.00 i Social Cinema med udgangspunkt i dokumentarfilmen Væk er ingen steder. Filmen præsenteres af en liveperformance med filmens instruktører og performere, musikerne Katinka Fogh Vindelev (sopran) og Louise Gorm (violinist). Derudover er den armenske dokumentarist og fotograf Nazik Armenakyan inviteret til at medvirke i en talk efter visningen i selskab Katinka og Louise m.fl. 

          Warren Ellis gæster Bremen Teater med filmen Ellis Park d. 26. og 27. marts  til minikoncert og talk efter filmen. 

          Den Sorte Skole runder årets festival af på Bremen Teater med en eksklusiv, audiovisuel live-uropførsel af deres nye koncertfilm og album Ghosts & Robots. Faktisk gange to, da der er koncert både kl. 17.30 og 20.30 d. 30. marts. Før koncerterne vil der være en samtale med Den Sorte Skole om tilblivelsen af værket.

          Vores Ungdomsredaktion afholder også et par musikalske events.  Det unge punkband CHÆK giver koncert i Stefanskirken ifm. visning af dokumentaren Girls & Gods d. 29. Marts kl. 19. Og med eventet Syrien i fokus inviterer de til koncert med den syrisk-palæstinenske musikgruppe OUD AND VOICE, udover dokumentarfilm og talks om den aktuelle politiske situation i Syrien 

          Pavement hyldes den 24. marts i Bremen Teater – efter visning af filmen Pavements spiller et once in a lifetime Pavement-hyldestband med seks musikere, der normalvis har deres gang i Barbro, School of X, Snuggle, A Good Year, Baby in Vain, Liss, MØ og Soleima.

          Efter to nu udsolgte events med filmen i Cisternerne med ‘A Stranger in the World’ og korkoncert, kan dette nu også opleves på SMK d. 30. marts kl. 16 – med film, kor og cello-koncert af musik fra komponisten Magnar Åm.

          After two sold-out events featuring the film in the Cisterns with A Stranger in the World and a choir concert, this can now also be experienced at SMK on March 30 at 4 PM – with film, choir, and a cello concert featuring music by composer Magnar Åm.

          Film i Sound and Vision programmet

          The Sound of Love Letters

          Frontmanden fra det succesfulde danske band Ganger skriver en plade baseret på sine forældres kærestebreve fra 80’erne, og omskriver imens sin livshistorie, i en charmerende og musikalsk fortælling fra Vestkysten.

          Ellis Park

          Nick Caves karismatiske bandkammerat Warren Ellis inviterer os ind i sit personlige univers, hvor han driver et internat for truede dyr på Sumatra, når han ikke fyrer op for den elektriske violin. 

          Pavements

          Slacker-heltene Pavement er tilbage i en kreativ og kalejdoskopisk meta-musical med lige så mange lag, som der er riller i en grammofonplade - instrueret af indie-helten Alex Ross Perry.

          a stranger in the world

          En filmskaber og hans søn med autisme. En komponist og hans musikalske værk inspireret af drypstenshulernes langsommelige processer. To parallelle kærlighedsshistorier.

          Becoming Madonna

          Pop lovers unite! Historien om ‘the material girl’s stratosfæriske spring mod berømmelse genfortælles på medrivende facon gennem usete og uhørte arkivklip og interviews. 

          Cosmic Balance

          Timelange, musikalske trance-sessioner fører en ung mang fra en lille indonesisk landsby til hans første koncert uden for bygrænsen - på Roskilde Festival. En kosmisk film om musik, spiritualitet og slægt.

          Disco’s Revenge

          Fra modstand til dansegulv, og fra Studio 54 til ’Saturday Night Fever’: Disco er en bevægelse i evig udvikling. En festlig film om party-genren over dem alle, og om hvorfor den er meget mere end det.

          Forever We Are Young

          K-poppens største gruppe BTS og deres globale hær af loyale superfans har endelig fået den film, de har fortjent. En storslået og medrivende verdensomrejse i det 21. århundredes største fankultur.

          From Here Where We Stand – 80 years with Niels Skousen

          Den folkekære sangsmed kigges kærligt i sømmene af hustru og filminstruktør Linda Wendel i en portrætfilm, der favner seks årtier i musikkens tjeneste.

          Googoosh – Made of Fire

          Håbet spirer atter i en fascinerende modstandsfortælling om Irans største popikon: den uforlignelige sangerinde og aktivist Googoosh, der efter 20 år i husarrest får et uventet comeback. 

          Legacy

          Den utrolige og hardboppede fortælling om dengang Skandinavien blev de sorte, amerikanske jazzstjerners kreative fristed fra racismen og lovens lange arm – fortalt af deres børn, der på godt og ondt stadig lever med deres fædres livsvalg.

          Endeløse nat

          Kvinderne i det danske band Miss B. Haven rockede 80’erne på et tidspunkt, hvor mændene stadig havde monopol på musik - men hvor fem veninder delte drømmen om succes.

          Ol’ Dirty Bastard: A Tale of Two Dirtys

          Den vilde, men sande historie om den gale, geniale rapper Ol’ Dirty Bastard fra legendariske Wu-Tang Clan, som blev slugt af branchen og forlod verden for tidligt. 

          One to One: John & Yoko

          En levende og medrivende skildring af John Lennons og Yoko Onos første år i New York – et år med politisk og kulturel tumult, der kulminerer med Lennons eneste solokoncert nogensinde.

          Pauline Black: A 2-Tone Story

          2-Tone-bevægelsens absolutte frontkvinde er et britisk stilikon med en stærk politisk holdning og stemmen til at få den ud i verden - fra de punkede 70’ere i England og frem til i dag.

          It’s Never Over, Jeff Buckley

          Selvom Jeff Buckley kun nåede at udgive ét album før sin pludselige død, vækkes manden og ikke mindst musikken for en stund til live i en ny og bjergtagende film.

          TV-2: Kys det satans liv

          Sandhederne og den aarhusianske selvironi kommer på bordet i en lun og åbenhjertig om Danmarks ældste - og med egne ord kedeligste - band.

          Elendig Software

          Legesygt portræt af poprockbandet Zar Paulo, der lægger sidste hånd på deres debutalbum og kæmper med forventningens pres som vokser fra alle sider - ikke mindst indefra.

          Rave

          Techno og ravekultur havde sit helt eget gennembrud i Østeuropa i de tidlige 90’ere, hvor verden pludselig stod åben og en helt ny scene voksede ud af den kolde krig.

          Koncerter under CPH:DOX

          Pavement-tribute (film og koncert)

          Vi hylder slacker-heltene Pavement i Pavement med visning af den kreative og kalejdoskopiske film om bandet med lige så mange lag, som der er riller i en grammofonplade. Bagefter har vi sammensat et Pavement-hyldestband med musikere fra Barbro, School of X, Baby in Vain, Liss, MØ og Soleima!  

          Mandag, 24 marts 2025 20:00Kunsthal Charlottenborg

          Ganger (film, talk, minikoncert & efterfest)

          Kom med til verdenspremiere på ’Kærestebreve fra Thy’, en film om Gangers forsanger Thomas Bach og hans komplekse familiehistorik. Bagefter er der Q&A og en lille akustisk performance og dj-efterfest fra Ganger! 

          Mandag, 24 marts 2025 20:00Bremen Teater

          ‘A Stranger in the World’ med korkoncert

          Efter visningen fylder vi Cisternernes kamrene med stemmer og sang, når kammerkoret Musica opfører korværket fra filmen.

          Mandag, 24 marts 2025 18:00Cisternerne

          ‘A Stranger in the World’ med korkoncert

          Efter visningen fylder vi Cisternernes kamrene med stemmer og sang, når kammerkoret Musica opfører korværket fra filmen.

          Mandag, 24 marts 2025 20:00Cisternerne

          Warren Ellis ‘Ellis Park’ (film, talk og mini concert)

          Nick Caves faste skrivemakker Warren Ellis gæster CPH:DOX til en eksklusiv tretrinsraket: Visning af filmen 'Ellis Park' om hans musik og dyreaktivisme efterfulgt af en samtale og minikoncert med hovedrollen selv!

          Onsdag, 26 marts 2025 20:30Bremen Teater

          Ghosts & Robots – live filmkoncert og album-release med Den Sorte Skole

          Vi runder årets festival af på Bremen Teater med en eksklusiv, audiovisuel live-uropførsel af Den Sorte Skoles nye koncertfilm og album 'Ghosts & Robots'. Inden vil der være samtale med bandet.

          Søndag, 30 marts 2025 17:30Bremen Teater

          Ghosts & Robots – live filmkoncert og album-release med Den Sorte Skole

          Vi runder årets festival af på Bremen Teater med en eksklusiv, audiovisuel live-uropførsel af Den Sorte Skoles nye koncertfilm og album 'Ghosts & Robots'. Bagefter vil der være samtale med bandet.

          Søndag, 30 marts 2025 20:30Bremen Teater

          Iranian Night feat. Googoosh-film + mini-koncerter: Melodi Ghazal, Melisa Pour & Samara Bahrami

          I anledningen af dokumentaren om popikonet Googoosh, hylder vi sangerindes musik med en iransk hyldestkoncert.

          Fredag, 21 marts 2025 20:30Kunsthal Charlottenborg

          Niels Skousen (film og akustisk minikoncert)

          Kom til eksklusiv akustisk minikoncert med den folkekære sangsmed efter han er blevet kigget kærligt i sømmene af hustru og filminstruktør Linda Wendel i en portrætfilm, der favner seks årtier i musikkens tjeneste.

          Søndag, 23 marts 2025 17:00Dagmar Teatret

          TALK + KONCERT: Jazzhistorie og diasporiske musiktraditioner

          Kom nedenunder musikarvens overflade med Karen Mukupa og Jamil GS - i samtale med moderator Jennifer Tonndorff. Nyd minikoncert med Karen Mukupa efter samtalen!

          Søndag, 30 marts 2025 18:30Kunsthal Charlottenborg

          Punk & prædiken: Visning af ‘Girls & Gods’ + koncert med CHÆK i Stefanskirken

          Oplev en aften, hvor punk og prædiken mødes. Punk-præsten Thomas Høg Nørager åbner Stefanskirken til visningen af 'Girls & Gods' og en punkkoncert med CHÆK. En aften, hvor feminisme og tro kolliderer i et grænsesøgende møde med hinanden.

          Lørdag, 29 marts 2025 19:00Stefanskirken

          Warren Ellis (film, talk og mini concert) – EKSTRASHOW

          Nick Caves faste skrivemakker Warren Ellis gæster CPH:DOX til en eksklusiv tretrinsraket: Visning af filmen 'Ellis Park' om hans musik og dyreaktivisme efterfulgt af en samtale og minikoncert med hovedrollen selv!

          Torsdag, 27 marts 2025 16:00Bremen Teater

          Zar Paulo (serie-forpremiere, talk, minikoncert & efterfest)

          Kom til forpremiere på de tre første episoder af serien 'Elendigt Software' om de danske poprock-band Zar Paulo efterfulgt af talk og intim mini-koncert. Til sidst: efterfest i Kolme Bar med bandet bag pulten!

          Lørdag, 29 marts 2025 20:00Bremen Teater

          A Stranger in the World – film og klassisk koncert

          En filmskaber og hans søn med autisme. En komponist og hans musikalske værk inspireret af drypstenshulernes langsommelige processer. Filmen efterfølges af koncert med kor og cello på marmortrappen

          Lørdag, 29 marts 2025 16:00Statens Museum for Kunst

          Væk er ingen steder – film, performance og talk

          I det musikalske filmværk undersøges generationelle traumers medfødte indre dissonans, i en dokumentarisk og performativ behandling af flugtens bevægelse, langstrakthed og splittelse.

          Fredag, 21 marts 2025 17:00Kunsthal Charlottenborg